2026-2027 Praktik/studiejob som bygningskonstruktør - NEDRIVNING
Description
Vi er fortalere for og frontløbere på at tænke genbrug, ordentlighed og grøn omstilling. Vil du være en del af den tidlige fase på byggepladserne, hvor vi river ned og skaber det genbrug de andre faggrupper skal arbejde med?
Vi søger engagerede praktikanter til flere afdelinger. Se opslagene for Anlæg og Site solutions på vores hjemmeside.
Praktik i vores nedrivningsafdeling
Brænder du for sanering, miljø og genbrug ved nedbrydning? Så er vores nedrivningsafdeling noget for dig! Vi arbejder med bæredygtige løsninger, hvor genbrug og korrekt håndtering af miljøfarlige materialer er i fokus.
En af vores største opgaver pt. er sanering, restaurering og renovering af Nationalbanken – et projekt, hvor præcision, innovation og bæredygtighed går hånd i hånd.
Som praktikant i nedrivningsafdelingen vil du få erfaring med:
- Planlægning og gennemførelse af nedrivningsprojekter
- Miljøscreening og sanering
- Håndtering og genbrug af byggematerialer
- Samarbejde med myndigheder og interessenter
Du vil i en periode være tilknyttet vores tilbudsafdeling, hvor du vil være en del af følgende opgaver:
- Gennemgang og granskning af udbudsmaterialer
- Opmåling og mængdeudtræk
- Prissætning af tilbud
- Besigtigelser af udbudsprojekter
- Eventuelt deltagelse i genbrugsprojekter
Du vil igennem arbejdet bl.a. opnå erfaring med og viden om:
- Udbuds- og tilbudsprocesser, herunder faldgruber og risici
- Prissætning og økonomiforståelse
- IT-værktøjer, herunder Sigma og Bluebeam
Hvem er vi?
Vi tror på grin i hverdagen, på klare aftaler og på at spille hinanden gode. Vi siger tingene, som de er og løfter i flok. Vi arbejder med hjertet på rette sted. Her er ikke langt fra ord til handling, og vi tror på, at det bedste arbejde bliver lavet, når man trives og føler sig værdsat.
Hos os får du kolleger, der kan deres fag. Du får fleksibilitet, tillid og mulighed for at udvikle dig.
Hvad tilbyder vi?
- En spændende og lærerig praktikperiode
- Indblik i store og komplekse projekter
- Mulighed for at prøve kræfter med bæredygtige løsninger og innovative arbejdsmetoder
- Et team af erfarne kollegaer, der støtter din faglige og personlige udvikling
Hvem er du?
Vi søger konstruktør- og ingeniørstuderende inden for byggeri, anlæg, miljø eller relaterede uddannelser, der:
- Har lyst til at lære og bidrage til store projekter
- Er strukturerede og nysgerrige
- Ikke bange for at spørge – det er jo en del af din uddannelse
- Trives i en dynamisk hverdag med varierede opgaver
Hvis du samtidig har humor, holdånd og lyst til at gøre en forskel, vil du passe forrygende ind.
Alt det andet
Vi har gode erfaringer med, at vores praktikanter får studiejob hos os efter praktikperioden. Derudover har vi løbende en god dialog omkring karrieremuligheder og os.
Send en kort motivation og dit CV via linket her på siden. Har du spørgsmål, så ring til HR-koordinator Stinna Christensen på tlf. 50762020 – vi tager gerne en uformel snak, så du kan få en idé om det kunne være noget for dig.