Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

DEIF

Accountant/bogholder til DEIF

Posted Updated
Discussion

Er du klar til at blive en del af et stærkt økonomiteam og arbejde i en international koncern? Hos DEIF søger vi en dygtig Accountant/bogholder, der vil være med til at udvikle vores økonomifunktion og bidrage til at sikre høj kvalitet. Vi tilbyder faglige udfordringer og et job med mange samarbejdspartnere på tværs af virksomheden i et uformelt arbejdsmiljø.

Om jobbet

Du bliver en del af et velfungerende og erfarent team bestående af 10 kollegaer, der sammen varetager den samlede økonomifunktion i DEIF A/S, herunder support til vores udenlandske datterselskaber. Udvikling og læring er vigtigt, både fagligt og socialt, og vi prioriterer også et godt fællesskab, hvor der er tid til sparring og til at drikke en kop kaffe sammen.

I jobbet vil du varetage forskellige opgaver indenfor økonomi og bogføring, og sammen med resten af teamet bidrage til en velfungerende og professional økonomifunktion. Du vil få selvstændigt ansvar for et eller flere af vores europæiske datterselskaber og bidrage til den løbende drift. En vigtig opgave er desuden at fungere som support til vores lønbogholder og backup på håndtering af løn for 450 danske medarbejdere (funktionærer, timelønnede og serviceteknikere)

Arbejdsopgaverne kan tilpasses til den rigtige kandidat, vigtigst er dog, at du har interesse for lønområdet, samt har drive til løbende at udvikle og forbedre vores processer.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Ansvar for europæiske datterselskaber, hvor økonomifunktionen varetages i Danmark. Dette inkluderer; løbende bogføring, mdr. afslutning, budgetopfølgning og support til den lokale organisation.
  • Support til håndtering af lønområdet. Herunder afstemning og indberetninger af refusioner i forbindelse med sygdom, barsel, kursus mv. Rådgivning af medarbejdere i forbindelse med lønspørgsmål.
  • Ansvarlig for håndtering af rejseafregninger
  • Bogføring af finansbilag, herunder afstemning af balanceposter
  • Bidrage til opgaver i forbindelse med mdr. afslutning
  • Backup funktion for andre i teamet

Om dig

Vi søger en detaljeorienteret og serviceminded kollega, der kan begå sig på engelsk både skriftligt og mundtligt. Du har en baggrund som f.eks. HD(R), en kontoruddannelse eller tilsvarende samt flere års erfaring fra en økonomifunktion. Erfaring med løn er en fordel, men alternativt har du interesse for området og lyst til at lære.

Du trives i en rolle med mange kontaktflader og et højt serviceniveau. Du er åben, nysgerrig og proaktiv, og du tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs. Du har lyst til at udfordre eksisterende arbejdsgange og bidrage til løbende forbedringer af vores processer. Samtidig er du fleksibel og motiveres af en varieret hverdag, hvor både de daglige driftsopgaver og de ad hoc-opgaver, der opstår i økonomiafdelingen, bliver løst med høj kvalitet og i tæt samarbejde med teamet og forretningen.

Hvad kan du forvente af DEIF?

Vi kan tilbyde dig et job i en stærkt værdibaseret organisation, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at få succes. Selvom DEIF er en global virksomhed med kolleger i mange forskellige lande, er vi forenet i et stærkt ønske om at gøre det bedste for vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø med fokus på løbende læring, selvstændig opgaveløsning og udstrakt samarbejde. I dagligdagen tilbyder vi fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage. Den primære arbejdslokation vil være i Skive.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside senest d. 6. november 2026. Vi gør opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef, Martin Dyrby Svanholm på mds@deif.com eller +45 41718484.


”Hos DEIF ønsker vi, at alle kandidater får de bedste muligheder for at præsentere deres erfaringer, kompetencer og motivation. Derfor tilbyder vi gratis adgang til en online ansøgertræning med konkrete råd til CV, ansøgning og jobsøgning generelt. Træningen tager cirka 30 minutter at gennemføre, og du kan frit vælge de emner, der er mest relevante for dig. Kurset udbydes af en ekstern samarbejdspartner, og DEIF modtager ikke oplysninger om, hvem der deltager. Deltagelse er frivillig, og vi vurderer ikke kandidater ud fra, om de har gennemført træningen.

Tilmeld dig ansøgertræningen her: ”

#LI-Onsite

Skills

Apply

See also

Finance jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.