Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Odense Kommune

NewBe an early applicant

Afrodite Børnehus søger pædagoger til børnehaven

Posted Updated 1 view
Discussion

Description

Afrodite Børnehus søger pædagoger til børnehaven

Vil du være med til at sætte dit faglige aftryk på et hus i udvikling?

I Afrodite Børnehus søger vi pædagoger til vores børnehave, som motiveres af faglig udvikling og muligheden for at gøre en reel forskel for børnene og fællesskabet. Vi er en del af Sanderum-Tingløkke Distriktet og et integreret børnehus med én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper.

Vi er i gang med at styrke vores faglige fundament og udvikle de læringsmiljøer, den organisering og den kultur, som skal kendetegne huset fremadrettet. Derfor søger vi pædagoger, der har lyst til at være medskabere af et stærkt fagligt fællesskab. Hos os træder du ikke blot ind i en eksisterende kultur, du bliver en del af arbejdet med at forme den.

Vores børnesyn forpligter

I Afrodite Børnehus arbejder vi ud fra grundantagelser om børn, fællesskaber og voksnes ansvar. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi tror på:

  • Børn er ikke problemet. Børn viser problemet.
  • Alle børn har ret til at opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber.
  • Forandring starter hos os voksne.
Disse grundantagelser danner fundamentet for vores pædagogiske arbejde. Derfor retter vi løbende blikket mod vores egen praksis og de læringsmiljøer, vi skaber omkring børnene. Vi tror på, at stærke relationer, tydelige voksne og bevidste læringsmiljøer skaber gode betingelser for trivsel, udvikling og deltagelse.

Uderummet som læringsrum

Vores legeplads er en vigtig del af hverdagen og et aktivt pædagogisk læringsrum. Her arbejder vi bevidst med deltagelsesmuligheder for alle børn og skaber plads til både de store fællesskaber og de mindre, hvor der er mulighed for ro, relationer og fordybelse. Vi bruger også nærområdet aktivt og ser udelivet som en naturlig del af børnenes læring, udvikling og fællesskaber.

Hverdagen hos os

Som pædagog i Afrodite Børnehus bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi sammen udvikler vores pædagogiske praksis. Vi arbejder målrettet med organisering, struktur og tydelige voksenpositioner, fordi vi ved, at det skaber gode betingelser for børnenes trivsel og deltagelse. I hverdagen er du med til at understøtte og udvikle stærke børnefællesskaber, planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter i samarbejde med kolleger samt omsætte faglige refleksioner til handling. Du bidrager aktivt til udviklingen af læringsmiljøer og pædagogisk kvalitet og indgår i et tæt og meningsfuldt samarbejde med forældrene omkring børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vi søger dig, som

  • har lyst til at være medskaber af et hus i udvikling og ser muligheder i forandring
  • har blik for børns deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber
  • kan omsætte faglige refleksioner til handling
  • ser værdien i et tæt og meningsfuldt forældresamarbejde
  • bidrager aktivt til fælles faglig udvikling og trives i en hverdag præget af forandring, samarbejde og fælles ansvar
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Lone Gadgaard Krog på telefon 24991359 eller mail lgakr@odense.dk. Ansøgningsfrist er fredag den 13. november. Samtaler afholdes i uge 47.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Apply

See also

Education jobs by country — openings, pay and top skills →