Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

RNA-biologi og -innovation - Gustav Wieds Vej

NewBe an early applicant

Akademisk medarbejder til midlertidig stilling med fokus på laboratoriedrift og support

Posted Updated
Discussion

Description

Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet søger en akademisk medarbejder til en tidsbegrænset fuldtidsstilling (37 timer ugentligt).

Stillingen skal sikre kontinuitet i den daglige laboratoriedrift på tværs af flere forskningslaboratorier i iNANO-bygningen.

Forventet startdato og varighed
Der er tale om en tidsbegrænset stilling med slutdato den 14. marts 2027.

Stillingen er af tre måneders varighed med forventet tiltrædelse den 15. december 2026.

Jobbeskrivelse
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
* Assistance med indkøb og organisering af laboratorieforbrugsvarer til flere forskningslaboratorier.
* Introduktion af nye medarbejdere til sikkerhedsforhold og sikkerhedsprocedurer i laboratorierne.
* Praktiske opgaver i forbindelse med den daglige laboratoriedrift, herunder vask og håndtering af laboratorieglas.

Din profil
Vi forestiller os, at du:
* Har en relevant laboratoriefaglig eller naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund som cand.scient.
* Har erfaring med arbejde i laboratoriemiljøer.
* Har kendskab til laboratoriers sikkerhedsprocedurer og god laboratoriepraksis.
* Arbejder struktureret og selvstændigt.

Hvem vi er
Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet udfører forskning og undervisning på højt internationalt niveau. Stillingen vil være tilknyttet laboratoriemiljøerne i iNANO-bygningen.


Hvad vi tilbyder

Institut for Molekylær Biologi og Genetik tilbyder:
* et moderne forskningsmiljø med veludbyggede laboratoriefaciliteter og adgang til fælles laboratorieudstyr
* en arbejdsplads med tæt kontakt til forskere, studerende og teknisk personale på tværs af flere forskningsgrupper
* et internationalt og tværfagligt miljø med høj faglighed og stærke forskningsaktiviteter
* et arbejdsklima præget af samarbejde, hjælpsomhed og gensidig respekt
* et arbejdsmiljø med gode kollegiale relationer og en uformel omgangstone
* en arbejdsplads, der værdsætter professionalisme, lighed, trivsel og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er iNANO-bygningen ved Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Professor, Ebbe Sloth Andersen, +45 41178619, esa@mbg.au.dk.

Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 20. november 2026.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som akademisk medarbejder på basisløntrin 4-8.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på
Apply

See also

Support jobs by country — openings, pay and top skills →