freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Alsidig og dygtig full stack webudvikler

Summary

Full-stack developer building custom web apps, backends, APIs, and admin systems using PHP/Node.js, Vuex/Redux, TailwindCSS, and AI tools on Google Cloud.

Vi søger en rar, dygtig og alsidig udvikler, der går løsningsorienteret til værks og som har mod på at levere afgørende funktionalitet i alt fra backends til apps, online administrationssystemer, websites, integrationer og API’er.

I Makeable brænder vi for at levere specialudviklede løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang. Vi er digitale helt ind i knoglerne og tror på, at verden skal rykkes fremad gennem teknologi.

Vi løser opgaverne som et team, elsker udfordringer og har masser af gåpåmod. Og så sørger vi altid for at grine en masse undervejs.

Og så har vi travlt og masser af spændende opgaver forude!

Derfor søger vi en rar, dygtig og alsidig udvikler, der går løsningsorienteret til værks og som har mod på at levere afgørende funktionalitet i alt fra backends til apps, online administrationssystemer, integrationer, API’er samt diverse interfaces – og som selvfølgelig har helt styr på, hvordan AI indgår i udviklingen.

Det er vigtigt, at du interesserer dig for formålet med løsningen og den værdi, den skaber – ikke kun hvordan den udvikles.

Vi garanterer dig, at jobbet både bliver sjovt, udfordrende og med masser af lanceringer og sejre.

Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team, hvor du samarbejder tæt med os andre. Du er en ekspert, som vi er stolte af at kunne udvide Makeable med.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af at:

  • Udvikle backends til apps
  • Definere og opsætte datastrukturer i cloud-løsninger
  • Indgå i udviklingen af en række større administrationssystemer
  • Udvikle og vedligeholde API’er til apps
  • Udvikle responsive interfaces fx gennem TailwindCSS og TailwindUI
  • Tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere om projekter

Vi regner med, at du:

  • Elsker at udvikle og at løse udfordringer gennem webteknologi
  • Erfaring med PHP og/eller node.js
  • Har stiftet erfaring med state-handling libraries såsom Vuex, Redux eller RxJS.
  • Bruger AI aktivt som en naturlig del af dit udviklingsarbejde.
  • Ved, hvornår AI kan accelerere udvikling, test og dokumentation, og hvornår det kræver klassisk softwarehåndværk, arkitekturforståelse og kritisk tænkning.
  • Kender til eller har lyst til at lære TailwindCSS og TailwindUI
  • Kender til Google Cloud Platform
  • Har forståelse for severe, sikkerhed, backup, DNS mv.
  • Elsker at skrive god kode og interesserer dig for god softwarearkitektur
  • Anser dig selv for at være dygtig og rar at arbejde sammen med
  • Er komfortabel med at arbejde selvstændigt såvel som i tæt sparring med vores dygtige team
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Er bosiddende i Østjylland

Fordele og goder ved Makeable

Du kommer til at arbejde i et kompetent miljø med plads til hygge og sociale arrangementer. Det skal være sjovt og givende at gå på arbejde. For at du får den bedste start på drømmejobbet, bliver der udarbejdet en onboarding-plan, som er skræddersyet til dig. På den måde sikrer vi, at du får den bedst mulige start, og at du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.

Lyder det som noget for dig, så send os en e-mail på kontakt@makeable.dk og fortæl lidt om, hvem du er. Vedlæg gerne dit CV og skriv lidt om, hvilke opgaver/projekter, du tidligere har været på. Du må gerne inkludere / henvise til kildekode, du er særligt stolt af.

Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.

See also