Ansvarsbevidst og servicemindet administrativ medarbejder til understøttelse af frivillige
Talentech - Ansvarsbevidst og servicemindet administrativ medarbejder til understøttelse af frivillige
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Ansvarsbevidst og servicemindet administrativ medarbejder til understøttelse af frivillige
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker, der gør en forskel for andre? Er du imødekommende og serviceminded? Og har du en god teknisk forståelse?
Kræftens Bekæmpelse søger en administrativ medarbejder til at understøtte frivillige og ansatte, der arbejder sammen med frivillige.
Hvad kan du forvente?
Du får en central rolle i enheden Frivillig Indsats, hvor du sikrer høj kvalitet i supporten til frivillige og skaber gode rammer for kolleger og projekter på frivilligområdet.
Du bliver desuden logistisk tovholder på Kræftens Bekæmpelses større frivilligevents. Du skal derfor både trives med faste driftsopgaver og indgå naturligt i projektgrupper, hvor du får et stort ansvar.
Dine primære opgaver
Daglig frivilligsupport og kollegasupport
Du bliver et centralt kontaktpunkt for frivillige og medarbejdere, der samarbejder med frivillige. Dine opgaver vil blandt andet være:
Ansvar for support af brugere på frivillig.dk - vores portal til frivillige.
Besvarelse af mail og telefon fra frivillige og kolleger.
Optimere vores support og værktøjer på frivilligområdet, f.eks. ved at holde dig opdateret inden for nye tekniske muligheder, herunder AI.
Logistik og events
Du får en nøglerolle i den praktiske afvikling af større frivilligevents:
Ansvar for logistikken ved det årlige repræsentantskabsmøde, hvor frivillige fra hele landet mødes og drøfter vigtige emner, sætter mål og retning for fremtiden og deler inspiration til det lokale arbejde.
Deltagelse i projektgrupper og støtte til projektledere ved forskellige frivilligevents.
Håndtering af praktiske opgaver, for eksempel tilmeldinger, materialer, forplejning og teknisk set-up.
Sekretariatsopgaver og administrativ støtte
Du løser derudover klassiske administrative og koordinerende opgaver, blandt andet:
Udarbejdelse af mødeindkaldelser, dagsordner og beslutningsreferater.
Administrativ hjælp i forbindelse med for eksempel møder, rejser og interne arrangementer.
Om afdelingen og teamet
I afdelingen Patientstøtte og Frivillig Indsats arbejder vi med støtte til patienter og pårørende og med at understøtte og udvikle den indsats, som frivillige står for i Kræftens Bekæmpelse. Størstedelen af medarbejderne er ansat på Kræftens Bekæmpelses regionale områdekontorer og i vores rådgivninger rundt om i landet.
Din arbejdsplads bliver på Strandboulevarden i København - i enheden Frivillig Indsats.
Du bliver en del af Frivillig Indsats’ Data & Support-team og kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i hele afdelingen samt med Kræftens Bekæmpelses 12 kræftrådgivninger, fem områdekontorer og ikke mindst frivillige i hele landet. Teamet hjælper kolleger og frivillige med support, systemer og gode rammer, så data, arbejdsgange og værktøjer på en enkel og brugervenlig måde kan understøtte den frivillige indsats.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
Gerne har et par års erfaring med administrative opgaver
Brænder for at give god service til en mangfoldig gruppe af frivillige og kolleger
Har erfaring med CMS, er god til at sætte dig ind i nye systemer og til at lære fra dig
Trives med at veksle mellem drifts- og udviklingsopgaver
Er initiativrig og har blik for, hvordan vi kan skabe endnu bedre rammer for frivillige og vores kolleger
Motiveres af at skabe struktur og enkle løsninger
Kan navigere i en stor organisation og samarbejde med mange forskellige mennesker
Hvad tilbyder vi?
Som administrativ medarbejder i Patientstøtte & Frivillig Indsats får du:
Et spændende job med ansvar og gode udviklingsmuligheder
En arbejdstid på 37 timer om ugen
Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og gode muligheder for hjemmearbejde
Kantine- og frugtordning, idrætsforening, kunstforening m.v.
En røgfri arbejdsdag
Løn og pension er efter relevant overenskomst.
Arbejdsstedet er Strandboulevarden 49, 2100 København Ø. Til orientering kan det oplyses, at vi flytter på kontorhotel i ca. et år grundet renovering af vores bygninger på Strandboulevarden. Vi kender endnu ikke adressen herfor.
Praktisk info
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 1. september 2026
Samtaler: Første samtale afholdes den 7. september 2026 og anden samtale den 14. september 2026
Start: 1. november 2026 eller hurtigst muligt
Ansøgning
Vi modtager ansøgninger og CV via vores rekrutteringssystem - klik på “Søg stillingen".
Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse. Læs mere i vores privatlivspolitik på www.cancer.dk.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så kontakt faglig koordinator Nina Lærke Belt-Mikkelsen på nlb@cancer.dk eller tlf. 35 25 79 51. Du kan også læse mere på www.cancer.dk.
En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft - og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens - mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!
Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/
Ansøgningsfrist
01-09-2026
Tiltrædelsesdato
01-11-2026
Arbejdstid
Kategori
Stillingstype
Arbejdssted
Hovedstaden
Kontakt
Følg os