Automationsingeniør med lyst til at udvikle fremtidens produktion
Summary
Develop and maintain automation systems for industrial production lines, focusing on PLC/DCS programming and control infrastructure to ensure uptime and product quality.
Automation Engineer
Aarhus C, Denmark
|
req5365
Apply Now
Share
Save Job
Posted on: 5/8/2026
Back to Search
Automationsingeniør med lyst til at udvikle fremtidens produktion
Kunne du tænke dig at være med til at udvikle automatiseringen i en
produktion med højt teknisk niveau? Hos AAK i Aarhus får du mulighed for at
arbejde tæt på driften, præge fremtidens automationsløsninger og blive en del
af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af
fagligheder.
Hos AAK har vi et højt automatikniveau og en klar ambition om hele tiden at
blive bedre. Automatisering spiller en central rolle i at sikre effektiv
udnyttelse af vores udstyr, høj oppetid, sikker drift og den bedst mulige
produktkvalitet.
AAK Aarhus
Alt hvad AAK gør, handler om Making Better Happen™ . I Danmark er vi
specialister i fremstilling af olier og fedtstoffer til chokolade- og
konfektureindustrien.
Vi er centralt placeret på Sydhavnen i Aarhus, hvor vi i dag er ca. 265
engagerede medarbejdere. Og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Om rollen
Som automationsingeniør får du en rolle tæt på produktionen, hvor cirka 70
% af din tid går med udvikling og 30 % med produktionssupport. Du bliver en del
af vores automatikteam på fem medarbejdere med forskellige faglige baggrunde,
hvor vi samarbejder tæt, sparrer med hinanden og hjælper produktionen sikkert
videre i hverdagen.
Teamet har ansvaret for de automations- og produktionsnære IT-systemer, der
får vores anlæg til at køre stabilt. Det betyder blandt andet, at vi
programmerer, udvikler og vedligeholder produktionsservere, IT-udstyr og
styringssystemer. Kort sagt: Vi sørger for, at hverdagen og systemerne kører på
skinner.
Du kommer til at arbejde med DeltaV, Sattline og 800xA med udgangspunkt i
S88-standarden, ligesom vi anvender Control Draw til beskrivelser. Til
selvstændigt kørende systemer bruger vi Siemens. Det er en fordel, hvis du
kender et eller flere af systemerne, men det er ikke et krav - vi sørger
selvfølgelig for grundig oplæring. Samtidig får du mulighed for at bidrage til
arbejdet med data og kommunikation mellem systemer, som får en stadig vigtigere
rolle i AAK.
Ansvarsområder
Vi tilpasser så vidt muligt dine opgaver og ansvarsområder efter dine
kompetencer og ønsker, men du vil for eksempel komme til at:
- Udvikle, beskrive, programmere, teste og optimere automationsløsninger til vores industrielle produktionsanlæg
- Tage teknisk ansvar for programmering og implementering af automationsløsninger fra idé til idriftsættelse
- Fejlfinde og finde løsninger i samarbejde med elektrikere, IT og operatører
- Optimere eksisterende styresystemer med fokus på høj oppetid, performance og driftssikkerhed
- Koordinere automationsrelaterede aktiviteter med produktion, andre afdelinger og eksterne samarbejdspartnere
- Deltage i møder på tværs af teams, hvor vi drøfter udviklings- og forbedringsmuligheder for produktionen
- Du får en hverdag med stor fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge
din mødetid i tidsrummet 7-17.
Vores produktion kører 24/7, og i teamet løfter
vi i fællesskab opgaven med at supportere på tilkald uden for normal arbejdstid.
Om dig
Du er klar til udvikling og nye
automatikudfordringer, og vi forestiller os, at:
- Du har en relevant teknisk uddannelse og erfaring inden for automation - gerne fra fødevarebranchen
- Du har erfaring med udvikling af PLC- og DCS-systemer og/eller S88-beskrivelser eller lignende - kender du ikke vores systemer, skal du have mod på at lære dem.
- Du har et generelt overblik over Windows, netværk og anden IT
- Du taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau
- Du trives både med at bevare overblikket og med at gå i detaljen, når løsningen skal implementeres
- Du handler hurtigt og løsningsorienteret i kritiske situationer, så produktionen kommer sikkert videre
- Du trives i en alsidig hverdag, hvor opgaverne varierer i emne, størrelse og varighed
- Du er en holdspiller, som har lyst til at bidrage til det tætte samarbejde i afdelingen
Vi tilbyder
Hos AAK bliver du en del af en international pionervirksomhed inden for
specialolier og -fedtstoffer, hvor innovation og bæredygtighed er centrale
drivkræfter. I Aarhus har vi blandt andet fundet en måde at omsætte
restprodukter fra produktionen til energi, hvilket er et konkret skridt mod en
mere bæredygtig drift og har reduceret vores forbrug af fossile brændstoffer
markant.
Du tilbydes en udfordrende, spændende og varieret arbejdsdag med dygtige
kolleger i et miljø, hvor der hersker en uformel omgangstone, og hvor humor er
en del af hverdagen. AAK er en virksomhed, der praktiserer "frihed under
ansvar", og du kan derfor forvente at få indflydelse på din hverdag og opgaver.
Vi investerer i din udvikling gennem træning og kurser, og du bliver en del af
en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor den enkeltes perspektiver og
talenter bliver værdsat.
Derudover tilbyder AAK en række personalegoder, herunder lækker
kantineordning, sundhedsforsikring, massageordning samt aktive foreninger som
kunstforening og idrætsforening. Du bliver også en del af et socialt team, som
både nyder at fejre vores succeser med en middag eller en aktivitet sammen og
at deltage i vores personale- og idrætsforenings mange sjove aktiviteter.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Automation Manager Lars Birkebjerg
Borch på tlf. 20533398 eller på e-mail lars.birkebjerg.borch@aak.com.
Send din ansøgning og dit CV på nedenstående link hurtigst muligt. Ansøgninger
behandles løbende.
Om AAK
Vores historie går mere end 150 år tilbage. Alt hvad vi
gør, handler om Making Better Happen™. AAK er en af verdens førende producenter
af specialfremstillede plantebaserede olier og fedtstoffer. Der er tale om
mange forskellige fraktioner, som på hver deres unikke måde indgår som
værdiskabende ingredienser i en lang række nydelsesmidler og tekniske
produkter. Det kan være at give produktet en bedre smag, gøre det sundere, mere
bæredygtigt, forbedre sanseoplevelsen eller tilføre en saftigere tekstur i fx
en plantebaseret burger. Løsningerne findes i et tæt samarbejde med vores
kunder - Customer Co-Development - over hele verden, og Making Better Happen
handler her om at forstå, hvad bedre betyder for den enkelte kunde.
Globalt har vi godt 4.000 medarbejdere, der understøtter vores tætte samarbejde
med kunderne gennem 25 regionale salgskontorer, 15 dedikerede
kundeinnovationscentre og mere end 20 produktionsfaciliteter. AAK har
hovedkontor i Malmø i Sverige. Vi omsætter årligt for over DKK 25 mia. og er
noteret på Nasdaq Stockholm.
AAK forbyder diskrimination på baggrund af race, hudfarve, køn, seksuel
orientering, alder, national oprindelse, fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, religion, veteranstatus og enhver anden gruppe af
personer, der er beskyttet mod diskrimination i henhold til statslig eller
føderal lovgivning, i alle aspekter af adgang til, optagelse i eller behandling
af studerende i virksomhedens programmer og aktiviteter samt i forbindelse med
ansættelse og ansøgning om ansættelse.
Apply Now
Share
Save Job