Beskæftigelsespsykolog til Falck - Quick Care afdeling Norddjurs - Falck Careers
Summary
Provides psychological assessments and employment-focused counseling to help citizens return to work, collaborating with job centers and healthcare teams in Grenaa, Denmark.
Beskæftigelsespsykolog til Falck - Quick Care afdeling Norddjurs
Grenaa, Midtjylland, Denmark
Jobbeskrivelse
Falck - Quick Care leverer afdækkende og opkvalificerende ydelser til de kommunale jobcentre i hele landet og opererer i det faglige spændingsfelt mellem beskæftigelses-, sundheds- og socialsektoren. Kerneydelsen består af en job- og virksomhedsrettet opkvalificering af funktions- og arbejdsevnen, så borgeren får etableret en bæredygtig plan for tilbagevenden til beskæftigelse.
Falck - Quick Cares psykologfaglige team tager i arbejdet med borgere og sagsbehandlere udgangspunkt i de værdier og visioner, som er generelt gældende for Falck - Quick Cares arbejde:
Tryghed: Vi tilstræber, at skabe tryghed for borger i mødet med Falck - Quick Cares psykologer
Aktiv deltagelse: Vi tilstræber, at borger oplever sig involveret og inviteret med ind i processen
Tidlig indsats: Vi tilstræber en hurtig og fleksibel indsats
Kvalitet: Vi er optagede af at udvikle kvaliteten i vores produkter i et fleksibelt samarbejde med jobcentrene.
Falck - Quick Cares psykologfaglige opgaver består af følgende:
Opkvalificerende samtaler med borgere, der af psykiske årsager står uden for beskæftigelse
Konsultative ydelser herunder rådgivning og sparring på arbejdspladser samt sagsbehandlere og øvrige aktører fra sundheds- og beskæftigelsessektoren
Psykologisk undersøgelse af psykisk og kognitivt funktionsniveau
Psykologisk funktionsevnebeskrivelse
Deltagelse i tværfaglige og koordinerende møder
Vi tilbyder:
En tidsbegrænset ansættelse på 30 timer ugentligt som udgangspunkt i perioden 06. oktober 2026 til 04. juni 2027
Et fagligt udfordrende job under meget fleksible arbejdsbetingelser
Mulighed for at indgå i et udviklingsorienteret psykologfagligt fællesskab
En spændende arbejdsplads, der består af et dynamisk og tværfagligt team. De forskellige afdelinger mødes jævnligt på tværs af landet i både sociale og faglige sammenhænge
Løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesvilkår
Vi søger en psykolog, der:
Har interesse i/erfaring med den konsultative rolle inden for beskæftigelsesområdet
Har viden om/erfaring i udredning af det psykiske, personlighedsmæssige og kognitive funktionsniveau
Har interesse i at arbejde med korttidsinterventionsformer parallelt med øvrige beskæftigelsesrettede tiltag
Har gode tværfaglige samarbejdsevner og er en dygtig formidler, såvel skriftligt som mundtligt
Besidder en høj grad af selvstændighed, fleksibilitet og omstillingsparathed samt trives med skiftende opgavetyper
Kan omsætte sin psykologfaglige viden til praktiske tiltag samt arbejde ud fra et tværfagligt, beskæftigelsesrettet og ressourceorienteret fokus
Har egen bil til rådighed i arbejdet eller erhverver bil
Om os
Falck - Quick Care er en konsulentvirksomhed, der leverer beskæftigelsesrettede indsatser til halvdelen af landets jobcentre. Falck - Quick Care har specialiseret sig i afklaring, opkvali cering og udplacering af borgere på o entlig forsørgelse. Vores koncept har til formål at skabe de bedst mulige vilkår for at påbegynde, fastholde eller genplacere borgere på arbejdsmarkedet. Dette opnås gennem et beskæftigelsesrettet interventionsforløb, hvor borgeren er i centrum og indsatsen er individuel og eksibelt tilrettelagt. Vi ønsker at være jobcentrenes foretrukne samarbejdspartner inden for beskæftigelsessektoren, og udvikler konstant tværfaglige og evidensbaserede indsatser i samspil med borgere og samarbejdskommuner.
Vi er en af Danmarks førende virksomheder inden for medarbejdersundhed, forebyggelse, behandling, rehabilitering samt organisation og ledelse. Vi leverer sundhedsordninger til mere end to millioner danskere og arbejder målrettet med psykologisk rådgivning, indsats mod sygefravær, fysisk behandling og sundhedsundersøgelser. Målet er at øge vores kunders præstationer, lette adgangen til sundhed på arbejdspladsen og forebygge tab af arbejdsevne.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Alexander Gaml på tlf. 29 13 95 89 eller Alexander.gaml@falck.com
Ansøgningsfrist d. 06-09-2026
Sammen gør vi en forskel
Hos Falck er alt, vi gør, med til at hjælpe mennesker med at leve et tryggere og sundere liv. Derfor sætter en karriere hos os aftryk i flere liv end dit eget. Uanset om du udvikler eller leverer sundhedsløsninger - eller støtter dem, der gør netop det - får du mulighed for en karriere i en førende sundhedsvirksomhed. Du bliver en del af et globalt team med mere end 25.000 kolleger, der sætter omsorg og engagement i centrum for alt, hvad de gør. Bliv en del af Falck, og vær med til at forme fremtidens bæredygtige sundhed.
Ansøg nu
Jobinfo
Jobidentifikation
1340
Jobkategori
Healthcare
Opslagsdato
10.07.2026 09.50
Ansøg inden
07.09.2026 02.00
Jobtidsplan
Deltid
Lokationer
Grenaa, Nørregade 6
© MapTiler © OpenStreetMap contributors
Legend
Jobs at a location
Group of locations
© MapTiler © OpenStreetMap contributors | © Oracle Corporation Vilkår Juridiske meddelelser
Use control and scroll to zoom the map
Use two fingers to move the map
Grenaa, Nørregade 6
Kopier til udklipsholder
Similar Jobs
The website uses cookies
We use necessary cookies to make our site work. We would also like to set optional cookies to improve the user experience as well as for statistics, web analysis and targeted marketing. In order to target ads to your interests, we would also share information with third parties.
We won't set optional cookies unless you consent to enable them.
You can withdraw your consent at any time. To do so and to learn more about the cookies, visit the page Cookie Policy.
Accept
Decline
Manage Preferences