Bliv fremtidens B2B sælger - Juniorsælger søges til Sunlight Nordic A/S
Bliv en del af en international virksomhed i vækst
Er du en naturlig relationsskaber med interesse for salg og forretningsudvikling? Har du lyst til at starte din salgskarriere i en virksomhed, hvor du får grundig oplæring, ansvar og mulighed for at udvikle dig til en selvstændig sælger? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Vi søger for vores kunde en engageret juniorsælger med opstart i september. Du bliver en del af et stærkt team, hvor du får en grundig introduktion til virksomheden, produkterne og kunderne. Rollen kombinerer administrative salgsopgaver med kundekontakt og vil løbende udvikle sig til et større fokus på opsøgende salg og forretningsudvikling.
Du bliver en del af et oplæringsforløb med tæt sparring fra erfarne kolleger, som sikrer, at du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
Dine arbejdsopgaver
I oplæringsperioden vil dine arbejdsopgaver primært fokusere på administrative salgsopgaver og kundeopfølgning.
Derudover vil du blandt andet arbejde med:
Kundebesøg primært i Jylland og lejlighedsvis i resten af Danmark
Salg til virksomheder med behov for batteriløsninger samt forhandlere af gaffeltrucks og relateret udstyr
Udarbejdelse af tilbud og kundeinformation
Opbygning af produkt- og markedsforståelse
Opsøgende salg og relationsopbygning
Vedligeholdelse og udvikling af eksisterende kunderelationer
Identificering af nye forretningsmuligheder
Vi forestiller os, at du
Har lyst til at arbejde med salg og kundekontakt
Er nysgerrig, åben og initiativrig
Trives med at skabe relationer og åbne nye døre
Er struktureret og arbejder målrettet
Har en stærk salgsmentalitet og motiveres af at skabe resultater
Taler og skriver dansk og engelsk
Har erfaring med Office 365 eller lignende systemer
Erfaring fra en salgsrolle er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling, dit drive og din lyst til at udvikle dig inden for salg.
Vi tilbyder
Et spændende udviklingsforløb med tæt sparring fra erfarne kolleger
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
En rolle med stor frihed og ansvar
Betalt telefon og PC
Mulighed for hjemmearbejde
En arbejdsplads med fokus på samarbejde, udvikling og langsigtede kunderelationer
Praktisk information
Opstart ønskes til 1. september
Arbejdstid: Mandag til fredag kl. 08.00–16.00
Der må forventes ca. 10-15 rejsedage årligt
Første samtaler forventes afholdt i uge 27-29. Anden samtalerunde forventes afholdt i uge 31-32
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.