BoligViborg søger en ejendomsfunktionær til vedligeholdelse af de grønne områder
BOLIGSELSKABET VIBORG BoligViborg søger en ejendomsfunktionær til vedligeholdelse af de grønne områder
Description
Har du lyst til grønt vedligehold, har kendskab til maskiner, og er du vild med at se resultaterne af dit fysiske arbejde? Så er det måske lige dig, som vi står og mangler i vores grønne team.
Som ansat ved BoligViborg har du et alsidigt job med mulighed for, sammen med 26 gode kolleger i vores grønne team, at sætte dine faglige og personlige erfaringer i spil og derigennem medvirke til at skabe flotte og funktionelle udearealer til glæde for vores beboere.
Dine opgaver bliver bl.a.:
Pleje og vedligeholdelse af afdelingernes grønne og grå arealer
Renholdelse, affaldshåndtering og forefaldende udendørs opgaver
Anlægsopgaver som f.eks. anlæg af mindre belægninger, bede og retablering af grønne områder
Betjening af diverse maskiner
Deltagelse i glatførebekæmpelse iflg. vagtplan fra 1. november til 31. marts
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med maskinkørsel og anlægsarbejde eller har lysten til at lære det
Er ansvarsbevidst, stabil og trives både med selvstændigt arbejde og med at indgå i forskellige teams
Er positiv, serviceminded og forstår vigtigheden af at kunne møde kolleger, beboere og samarbejdspartnere i øjenhøjde
Er klar til at arbejde udenfor og i al slags vejr
Har kørekort B (gerne også BE)
Vi tilbyder:
Et alsidigt job med stor frihed under ansvar
Gode kolleger og en uformel tone
Opdateret maskinpark og godt håndværktøj
Fastansættelse på 37 timer om ugen
Løn efter overenskomst
Det er ikke vigtigt, om du har en håndværkeruddannelse eller er ufaglært. Det vigtigste er, at du har lyst og drive til arbejdsopgaverne.
Ansøgning
Samtaler holdes løbende, så send hellere din ansøgning og dit CV i dag end i morgen.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende ejendomsfunktionær Anja T. Kristensen på tlf. 30 46 04 14.
Send din ansøgning til post@boligviborg.dk og mærk den "Ejendomsfunktionær".
Om BoligViborg
BoligViborg er Viborg Kommunes ældste almene boligselskab, stiftet den 15. november 1940. Selskabet administrerer boliger i hele Viborg Kommune. De 3.530 boliger er fordelt på 60 afdelinger. BoligViborg prioriterer at have boliger til alle, fra etagebyggeri, rækkehuse og højhuse til ungdoms- og ældreboliger.
Selskabet har udover direktøren 66 ansatte, en håndværkerafdeling med 6 ansatte samt et mindre antal kontraktansatte rengøringsmedarbejdere. BoligViborg er kendt for sin høje service og et velfungerende beboerdemokrati.