Børne- og ungerådgiver til Specialteamet – Gentofte Kommune
Summary
Provides social guidance and support to children and young people with disabilities and their families in a municipal team, handling casework and assessments under Danish social laws.
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier? I Familie og Sundhed i Gentofte Kommune søger vi 1 børne- og ungerådgiver til vores Specialteam.
Om Specialteamet
Specialteamet består af 14 engagerede børne- og ungerådgivere, en studentermedhjælper, en socialfaglig konsulent, en specialterapeutisk konsulent og en nærværende leder. Vi arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kroniske lidelser. For unge med støtteforløb arbejder vi op til 22 år. Vi arbejder efter bl.a. Barnets lov, Serviceloven og Forvaltningslovens paragraffer.
Vi arbejder distriktsorienteret og ud fra metoden Tættere på familien, som prioriterer mere tid til dialog med familien, og kontakt til den enkelte familie via løbende dialog. Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang og prioriterer høj kvalitet i sagsbehandlingen. Vi arbejder løbende på at styrke samarbejdsrelationer med familierne og samarbejdspartnere internt, såvel som eksternt, på tværs af offentlige, regionale og NGO-organisationer.
Teamet understøttes af en administrativ stab og har adgang til juridisk sparring. Vi deler viden og erfaringer gennem daglige drøftelser og ugentlige sagsmøder.
Dine arbejdsopgaver
Som børne- og ungerådgiver vil du bl.a.:
Afholde samtaler med børn, unge og forældre
Vurdere målgruppe og behov
Behandle ansøgninger og skrive afgørelser om bl.a. tabt arbejdsfortjeneste, kompensationsberettigede ydelser og aflastning / afløsning.
Udarbejde barnets plan og børnefaglige undersøgelser samt afdækninger.
Iværksætte og følge op på foranstaltninger
Dokumentere inddragelse og forberede overgange til voksenområdet
Arbejde i makkerskab og deltage i netværksmøder
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
Har interesse for eller erfaring med børn og unge med funktionsnedsættelser
Arbejder selvstændigt og systematisk med fokus på relationer og ressourcer
Er empatisk, løsningsfokuseret og har en refleksiv praksis
Bidrager aktivt til teamets faglige og sociale fællesskab
Har kendskab til AMBIT, og den løsningsfokuserede tilgang eller erfaring med inddragelsesmetoder som f.eks. Bamsekort og Talking Mats.
Vi tilbyder:
Et lavt sagstal (ca. 25 sager)
Mentorordning og grundig oplæring
Løbende ekstern supervision og faglig sparring
Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
Økologisk kantine
En udviklingsorienteret ledelse med ambitioner og nærvær
Gode parkeringsforhold.
Praktisk information
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 18. august 2026
Samtaler afholdes: tirsdag d. 25. august 2026
Mulighed for opstart senest 1. oktober 2026.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Upload venligst CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Torben Jørgensen, leder af Specialteamet, tlf. 21 65 02 40
Maria Bredgaard, socialfaglig konsulent i Specialteamet, tlf. 21 42 73 99