Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Scandinavian Cosmetics

NewBe an early applicant

Brand Ambassador | Danmark

Posted Updated
Discussion

Description

Scandinavian Cosmetics er en af de førende virksomheder inden for salg, markedsføring og distribution af velkendte brands i den nordiske skønhedsbranche. Vi engagerer os i vores kunder og vores portefølje af attraktive brands. Med en positiv indstilling, viden og passion opbygger vi langvarige relationer. Vi er en attraktiv samarbejdspartner, der er med til at drive markedet fremad.


Brænder du for beauty, eksklusive brands og inspirerende kundeoplevelser? Drømmer du om at arbejde med en spændende portefølje af internationale brands som Gucci, Dolce&Gabbana, HUGO BOSS, Chloé og mange flere? Motiveres du af at skabe resultater, opbygge stærke relationer og dele din passion for beauty med både forhandlere og forbrugere?

Så læs med herunder, og bliv klogere på rollen som vores nye Brand Ambassador!



OM STILLINGEN


Vi søger en engageret og resultatorienteret Brand Ambassador, der vil være med til at styrke vores brands og skabe vækst hos vores forhandlere.

Du bliver en vigtig del af vores field-team og får en alsidig hverdag, hvor du repræsenterer flere spændende brands inden for skønhedsbranchen. Med din faglige viden, kommercielle forståelse og positive energi er du med til at inspirere både butikspersonale og forbrugere, skabe stærke brandoplevelser og drive salget i dit eget distrikt.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Distriktsansvar: Planlægge og drive dit eget distrikt med fokus på salg, synlighed og vækst.

  • Salgsresultater: Sikre, at distriktets salgsbudgetter indfries, samt løbende følge op på resultater og identificere nye salgsmuligheder.

  • Sell-out-aktiviteter: Planlægge og gennemføre salgsfremmende aktiviteter hos Matas.

  • Events: Afvikle inspirerende events i butikkerne både i dag- og aftentimerne.

  • Live shopping: Planlægge, drive og afvikle live shopping-events på forhandlernes digitale platforme.

  • Motivation og engagement: Inspirere og motivere butikkernes medarbejdere til at skabe gode kundeoplevelser og øge salget.

  • Træning: Varetage produkttræning og in-store-uddannelse både fysisk og digitalt.

  • Merchandising: Sikre en præsentabel, inspirerende og kommercielt stærk eksponering af vores brands i butikkerne.

HVEM ER DU?


Vi leder efter dig, der har en naturlig passion for skønhed og salg, og som motiveres af at skabe resultater sammen med andre.

Du er en positiv og engageret teamplayer, der trives med en selvstændig hverdag og formår at omsætte idéer og strategier til konkrete handlinger ude i butikkerne. Du er serviceminded, initiativrig og struktureret, og du ved, hvordan stærke relationer og gode kundeoplevelser bidrager til øget salg.

Vi forestiller os, at du:

  • Har branchekendskab og erfaring fra skønhedsbranchen.

  • Brænder for salg, sell-out og synlige resultater.

  • Er god til at planlægge din tid og prioritere dine opgaver effektivt.

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dit distrikt, samtidig med at du bidrager aktivt til teamets fælles succes.

  • Har flair for at inspirere, motivere og uddanne butikspersonale.

  • Trives med digitale platforme og har lyst til at inspirere og engagere både forhandlere og forbrugere via eksempelvis Instagram og Facebook.

  • Er bosat på Sjælland.

  • Har gyldigt kørekort og egen bil, da det er en forudsætning for at kunne varetage stillingen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udføre mindre ansigtsbehandlinger, men det er ikke et krav.

Det er desuden en fordel, hvis du kan kommunikere på engelsk.

Vi søger dig, der tager ejerskab, skaber stærke relationer og formår at omsætte din passion for beauty til inspirerende brandoplevelser og konkrete salgsresultater.

ANSÆTTELSESFORM

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen fordelt på fem arbejdsdage.

Du skal arbejde to lørdage om måneden, tilpasset butikkernes åbningstider og kundestrømme. Derudover skal du være indstillet på at deltage i events, der kan ligge i både dag- og aftentimerne.

Opstart: hurtigst muligt.

HVAD VI TILBYDER

Hos Scandinavian Cosmetics tilbyder vi mere end et job - vi tilbyder en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig inspirerede, støttede og motiverede til at udvikle sig. Vores kultur bygger på arbejdsglæde, samarbejde og en fælles ambition om at udvikle os sammen.

Alt, hvad vi gør, tager udgangspunkt i vores tre kerneværdier: GO, GROW og GLOW. De former vores kultur, præger vores samarbejde og definerer den måde, vi møder både udfordringer og muligheder på.

🚀 GO – Vi tør tage initiativ, træffe beslutninger og skabe forandring. Vi tror på handlekraft og på at gøre en forskel her og nu.

🌱 GROW – Vi udvikler os sammen gennem nysgerrighed, læring og videndeling. Når vi hjælper hinanden med at vokse, vokser hele virksomheden med os.

✨ GLOW – Vi tilfører energi, varme og passion til alt, hvad vi gør. Vores relationer bygger på respekt, omsorg og et oprigtigt ønske om at skabe positive oplevelser for hinanden.

Kontoret ligger på Vesterbro – et fantastisk kontor med gode pendlermuligheder, da det ligger tæt på Københavns hovedbanegård samt Vesterport st.

ER DU NYSGERRIG?

Synes du, at stillingen lyder spændende, og kan du se dig selv i rollen som vores nye Brand Ambassador? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi afholder løbende samtaler og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Apply

See also

Retail jobs by country — openings, pay and top skills →