freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Data Integration Engineer – skab stabile og effektive dataintegrationer til kritisk infrastruktur

Vil du arbejde med avancerede integrationer og dataflows, der understøtter Danmarks energisystem? Hos Energinet bliver du en central del af den digitale udvikling og bidrager direkte til den grønne omstilling gennem stabile og effektive integrationsløsninger.

Bliv en del af Data Engineering og Enablement

Du bliver en del af et team, hvor vi udvikler og vedligeholder integrationer, der understøtter Energinets forretningskritiske systemer. Vi arbejder tæt sammen med både forretning og IT og OT for at sikre korrekt dataudveksling, høj datakvalitet og stabile platforme.

Hos os møder du et team, der prioriterer samarbejde, faglig sparring og løbende forbedringer højt – og hvor du får mulighed for at bidrage til både løsninger og arbejdsmetoder.

Du udvikler integrationer og sikrer stabile dataflows

I jobbet får du en central rolle i både udvikling og drift. Du arbejder med moderne integrationsteknologier og bidrager til automatisering og optimering.

Du kommer bl.a. til at:

  • udvikle og vedligeholde systemintegrationer (API, REST, SOAP, SQL, ETL)
  • udvikle og optimere data ingestion pipelines, så dataflows er stabile og effektive
  • sikre performance og drift på integrationsplatforme
  • automatisere processer og reducere manuelle arbejdsgange via dataopsamling
  • samarbejde med interne teams om korrekt dataudveksling og compliance

Du har erfaring med dataintegration og arbejder struktureret

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og erfaring med integrationsløsninger – og at du trives med komplekse problemstillinger.

  • har praktisk erfaring med integrationsteknologier og API-udvikling i lukkede netværk
  • har kendskab til ETL-processer, databaser (SQL) og integrationsplatforme
  • forstår data governance og kvalitetssikring
  • arbejder analytisk og struktureret med tekniske udfordringer
  • kommunikerer klart og samarbejder godt med både tekniske og forretningsmæssige profiler

Har du certificeringer inden for fx Azure, MuleSoft eller Databricks, er det en fordel – men ikke et krav. Du har minimum ca. 4 års erfaring i tilsvarende eller sammenlignelig rolle.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026

Lokation: Fredericia

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available