Skip to content

Search jobs right inside Claude, ChatGPT or Cursor.

Connect MCP to your agent →

Larsen HR

Designer med projektansvar – fra idé til færdig messestand

Posted Updated
Discussion

Kan du kombinere kreativitet med struktur – og har du lyst til at følge dine projekter helt i mål?

Hos Wieben Design søger vi en designer, der både brænder for at skabe stærke visuelle løsninger og trives med at tage ansvar for hele projektet.

Du får dine egne messestande og følger dem fra den første idé og kundedialog til den færdige stand står klar på messen. Det betyder, at du både skal være kreativ, have blik for detaljerne og kunne holde styr på kunder, leverandører, tidsplaner og alle de ting, der får et projekt til at lykkes.

Du bliver både designer, projektleder og kundens sparringspartner. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle designoplæg og 3D-visualiseringer af messestande
  • omsætte kundens brand, ønsker og behov til kreative løsninger
  • udarbejde grafik til messestandene
  • drive og koordinere dine egne projekter fra A-Z
  • have dialog med kunder, messecentre og underleverandører – både nationalt og internationalt
  • udarbejde pakke- og styklister
  • sikre overblik, kvalitet og fremdrift gennem hele projektet.

Kreativ – men også detaljeorienteret
Vi leder efter dig, der kan tænke kreativt og samtidig få tingene til at hænge sammen. Du kan se den store idé, men har også blik for den lille detalje, der kan gøre forskellen.

Du tager ansvar, følger op og stiller de spørgsmål, der sikrer, at vi ikke står på messen med en uforudset overraskelse. Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse som fx arkitekt, designer, industriel designer eller lignende
  • har erfaring med 3D-design og visualisering
  • arbejder struktureret og detaljeorienteret og kan skabe overblik og overholde deadlines
  • arbejder selvstændigt, tager ansvar og er kreativ og løsningsorienteret
  • trives med kundedialog og samarbejde med leverandører
  • behersker dansk og engelsk på højt niveau.

Erfaring fra messe- eller udstillingsbranchen er en fordel, men ikke et krav. Kendskab til 3D Studio Max, Inventor, Office og Monday.com er ligeledes en fordel, men ikke et krav.

Et job med frihed og ansvar
Wieben Design er en mindre virksomhed, hvor der er kort fra idé til beslutning. Du får stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag og dine projekter – med den naturlige forventning, at opgaverne bliver løst til tiden og i høj kvalitet.

Vi arbejder tæt sammen, sparrer om projekterne og hjælper hinanden, når der er brug for det. Samtidig får du hurtigt et stort ansvar og følger dine projekter hele vejen fra A-Z.

Din base bliver i Støvring syd for Aalborg, men vores projekter er internationale. Der kan derfor forekomme enkelte rejsedage i forbindelse med messer, kundemøder og nye projekter.

Wieben Design
Vi har siden 1993 skabt individuelle messestande for virksomheder i mange forskellige brancher. Vi arbejder primært med det belgiske messesystem beMatrix og håndterer både design, projektstyring, produktion og koordinering internt.

Vi er stolte af vores faglighed og går ikke på kompromis med kvaliteten. Hos os er kreativitet, arbejdsomhed, fleksibilitet, løsningsorientering og kvalitet en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder

  • Stor indflydelse på egne projekter
  • Frihed under ansvar og fleksibilitet i hverdagen
  • En kreativ rolle med både design og projektansvar
  • Et uformelt og åbent arbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde og faglig sparring
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En attraktiv lønpakke.

Kan du se dig selv i rollen?
Hvis du motiveres af at skabe stærke designløsninger, tage ansvar for dine egne projekter og har glæden ved at få alle detaljerne til at gå op, så vil vi gerne høre fra dig.

Larsen HR håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Wieben Design A/S, og du skal sende din ansøgning via linket.

Grundet GDPR modtager vi ikke CV eller ansøgning via mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Birgitte Larsen på tlf. +45 28 77 64 26.

Alle henvendelser behandles fortroligt, og ansøgningsfeltet vil løbende blive evalueret.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skills

Apply

See also

Design jobs by country — openings, pay and top skills →