Elektriker til E-Mobility opgaver i Vest- og Sydsjælland
Talentech - Elektriker til E-Mobility opgaver i Vest- og Sydsjælland
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Elektriker til E-Mobility opgaver i Vest- og Sydsjælland
Vil du være med til at sætte strøm til den grønne fremtid, og være en del af en virksomhed som er en af frontløberne inden for området, så er her en spændende mulighed.
Hos NRGI-ELCON arbejder vi for at fremme grøn energi og gøre det nemt og bekvemt at køre elbil. Som en af de etablerede indenfor opsætning af ladeløsninger til elbiler, har vi fokus på at skabe en grønnere fremtid.
Vi er heldigvis ikke alene om interessen for den grønne omstilling, og vi oplever en øget interesse for vores løsninger, så derfor søger vi flere kollegaer.
Om jobbet
Din dag går med at besøge vores kunder og sørger for en professionel installering af ladeløsning til deres elbil. Vi arbejder med mange forskellige typer kunder, og du vil derfor opleve stor variation i din hverdag.
Typisk tager du direkte fra dit eget hjem ud til kunden og løser opgaverne på egen hånd. Men supporten er aldrig mere end et telefonopkald væk. Du bliver nemlig en del af et stort og landsdækkende team, hvor der altid er mulighed for sparring og støtte fra dine kollegaer.
Kvalifikationer
Du er uddannet elektriker med dansk svendebrev
Du er serviceminded og kvalitetsbevidst
Du trives med forskellighed i dine opgaver og kan arbejde selvstændigt
Du har kørekort til bil
Du kommunikerer sikkert på dansk - både mundtligt og skriftligt.
Da du får en grundig oplæring, er det ikke et krav, at du har erfaring inden for området - det vigtigste er, at du har interessen.
Du repræsenterer NRGi-ELCON ude hos kunderne og er med til at sikre en god oplevelse, når deres ladeløsning skal installeres. Derfor er det vigtigt, at du trives i dialogen med mange forskellige mennesker, møder kunderne i øjenhøjde og motiveres af at levere en serviceminded og professionel oplevelse.
Vi tilbyder
Vi tror på, at dygtige medarbejdere skabes gennem en god start. Derfor sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring, adgang til de rette værktøjer og støtte fra erfarne kollegaer, så du bliver klædt ordentligt på til jobbet.
En mulighed for at blive en del af en virksomhed, der sætter handling bag ordene. Hos NRGi-ELCON tror vi på, at ordentlighed skaber de bedste resultater - både for vores kunder og for os selv. Derfor lægger vi vægt på ansvarlighed, respekt og et stærkt kollegialt fællesskab.
Som vores nye kollega, får du :
Et job med fleksibel arbejdstid/uge i samarbejde med vores planlægningsteam
En arbejdsplads med dygtige kollegaer og et engageret team
Firmabil (elektrisk) og IT-udstyr og firmatelefon
En virksomhed, der har fokus på nye muligheder inden for grøn energi
En attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring
Kontakt os
Vil du arbejde med opsætning af ladeløsninger sammen med os, så send en mail til serviceleder Nicolai Tobiesen Sander til ntsa@elcon.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig
Share
Share
Post
Email
Share
ELCON er en landsdækkende elinstallatør med ca. 1.000 lokale eksperter. Vi bidrager til at gøre den grønne omstilling til virkelighed, og vi sikrer drift og udvikling i hele Danmark. Vi har kompetencer og kapacitet til at løse alle typer eltekniske opgaver uanset størrelse og kompleksitet. ELCON er en arbejdsplads med plads, højt engagement og fællesskab, og vi tager ansvar for at uddanne og udvikle. Vi er en del af NRGi, som har som mål at være accelerator for den grønne omstilling og skabe håndgribelig værdi for andelshaverne og samfundet. Se mere i filmen om ELCON som arbejdspladsher. Du kan desuden læse meget mere om ELCON og vores kompetencer på www.elcon.dk.
Søg stillingen
Ansøgningsfrist
28-07-2026
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdssted
Slagelse