Faglært kok søges til Comwell Kongebrogaarden
Talentech - Faglært kok søges til Comwell Kongebrogaarden
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Faglært kok søges til Comwell Kongebrogaarden
Comwell Kongebrogaarden søger faglært kok
Er du dygtig, engageret og drevet af madglæde? Så har du nu muligheden for at blive en del af køkkenet på Comwell Kongebrogaarden.
På Comwell Kongebrogaarden har vi fokus på værtskab, kvalitet og stærke gæsteoplevelser. Vi går ikke på kompromis med det, vi leverer - hverken på tallerkenen, i samarbejdet eller i mødet med vores gæster.
Som kok hos os bliver du en del af en spændende og alsidig hverdag med både à la carte, selskaber, konferencer og arrangementer. Du får en central rolle i køkkenet og bliver en del af et stærkt team, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd.
Kongebrogaarden er en særlig arbejdsplads med smukke rammer ved Lillebælt, høje ambitioner og en hverdag, hvor der er plads til både håndværk, udvikling og personlighed.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af aftenholdet og den daglige drift omkring vores to restauranter, selskaber og konferencer
Klargøring og afvikling af à la carte, selskaber og konferencer
Udvikling og videreudvikling af menuer og koncepter i samarbejde med kokketeamet
Oplæring og sparring med elever og nye kolleger
Bidrage aktivt til et stærkt køkkenmiljø med fokus på kvalitet, struktur og samarbejde
Vi forestiller os, at du
Er uddannet kok og har gerne erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er dog, at du brænder for faget og har lyst til at være en del af et køkken, hvor kvalitet og værtskab betyder noget.
Du har passion for mad, gode råvarer og det solide håndværk. Du arbejder struktureret, tager ansvar og kan bevare overblikket, også når tempoet er højt. Samtidig er du en holdspiller, der bidrager positivt til både køkkenet og samarbejdet med resten af huset.
Vi lægger vægt på, at du møder både gæster og kolleger med nærvær, omhyggelighed og godt humør. Hos Comwell løfter vi i flok, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærkt samarbejde.
Vi tilbyder
Som kok på Comwell Kongebrogaarden bliver du en del af en organisation, hvor der er fokus på faglighed, trivsel og udvikling. Du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og være med til at skabe oplevelser, som vores gæster kan mærke.
Vi tilbyder en selvstændig stilling i et stærkt team, hvor vi passer på hinanden og arbejder for et helstøbt arbejdsmiljø. Her er kort vej fra idé til handling, plads til feedback og fokus på, at både mennesker og miljø behandles ordentligt.
Du bliver en del af en arbejdsplads i spændende udvikling, hvor ambitionerne er høje, og hvor vi hver dag arbejder for at levere det bedste til vores gæster.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om en eventuel fremtid på Kongebrogaarden, er du meget velkommen til at kontakte køkkenchef Lasse Gram på lagr@comwell.com eller på telefon 23603429.
Ansøgning
Klik på “Søg stillingen", udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Share
Share
Post
Email
Share
Comwell er i konstant udvikling, og vi ejer og driver 18 lokationer i Danmark. Som medarbejder i Comwell koncernen bliver du en del af en spændende organisation, hvor der er stor fokus på medarbejdertrivsel, og hvor du har frihed til at gøre en forskel. Tilmeld dig Comwells jobmail på www.comwell.com og få en mail, når vi har ledige stillinger.
Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 31-07-2026
Startdato: 01-09-2026
Arbejdssted: Comwell Kongebrogaarden
Stillingstype: Kok
Arbejdstid: Fuldtid
Spørgsmål om jobbet
Comwell Kongebrogaarden er et luksushotel med naturskøn beliggenhed lige ned til Lillebælt. Hotellet er opført i tidløs arkitektur og er smagfuldt indrettet med møbelklassikere og kunst. Comwell Kongebrogaardens 400 år lange historie medvirker til, at der på hotellet hersker en helt særlig stemning og atmosfære. Forkælelse og kvalitet er nøgleordene hos os, og hele hotellet emmer af dette.
Søger du efter det perfekte sted til et weekendophold, omgivet af naturskøn bøgeskov, skøn udsigt til begge broer og egen havn, bliver det ikke meget bedre.
Hotellet har 62 værelser, 7 møde- og konferencelokaler samt 3 grupperum med plads til 85 gæster.