Fastholdelsesfleksjob - en detaljeret gennemgang - Fleksjobber Netværket

Fastholdelsesfleksjob - en detaljeret gennemgang - Fleksjobber Netværket Gå til indholdet Søg Søg Fastholdelsesfleksjob - en detaljeret gennemgang Den komplette guide til fastholdelsesfleksjob Mister du gradvist arbejdsevnen på grund af sygdom, skade eller handicap, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal forlade din arbejdsplads. I mange tilfælde kan et fastholdelsesfleksjob være løsningen. Fastholdelsesfleksjob er en særlig mulighed inden for fleksjobordningen, som gør det muligt at blive på sin nuværende arbejdsplads, selv om arbejdsevnen er blevet varigt og væsentligt nedsat. Ordningen har til formål at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og fastholde medarbejdere, som fortsat kan bidrage, men ikke længere på almindelige vilkår. I denne artikel gennemgår vi reglerne, betingelserne og processen bag et fastholdelsesfleksjob. Hvad er et fastholdelsesfleksjob? Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob på den arbejdsplads, hvor du allerede er - eller senest har været - ordinært ansat. I stedet for at skulle søge et nyt fleksjob hos en anden arbejdsgiver kan du fortsætte i en tilpasset stilling hos din nuværende arbejdsgiver. Ordningen er relevant for medarbejdere, som på grund af helbredsmæssige udfordringer ikke længere kan udføre deres arbejde på normale vilkår, men stadig har en arbejdsevne, som kan bruges under særlige hensyn. For mange er det en stor fordel at kunne blive i et kendt arbejdsmiljø med kolleger, arbejdsrutiner og opgaver, som man allerede kender. Hvornår kommer et fastholdelsesfleksjob på tale? Et fastholdelsesfleksjob bliver typisk aktuelt, når: En medarbejder får en kronisk sygdom. En arbejdsskade giver varige begrænsninger. Nedslidning gør det umuligt at arbejde på fuld kraft. Der opstår følger efter alvorlig sygdom. Funktionsnedsættelser gør, at normale arbejdsvilkår ikke længere er mulige. Inden kommunen kan bevilge fleksjob, skal det som udgangspunkt være dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og at andre muligheder for fastholdelse på ordinære vilkår er undersøgt. Hvad er forskellen på fleksjob og fastholdelsesfleksjob? Mange bruger de to begreber som synonymer, men der er en vigtig forskel. Et almindeligt fleksjob etableres ofte hos en ny arbejdsgiver. Et fastholdelsesfleksjob etableres derimod hos den arbejdsgiver, hvor medarbejderen allerede er ansat eller senest har været ansat på ordinære vilkår. Selve fleksjobordningen, lønnen og tilskuddet følger de almindelige regler for fleksjob. Det særlige ved fastholdelsesfleksjob er den proces, der går forud for bevillingen. Kravet om 12 måneder på særlige vilkår Den mest kendte regel ved fastholdelsesfleksjob er kravet om ansættelse på særlige vilkår i mindst 12 måneder. Hvis du har mere end seks år til folkepensionsalderen, skal du som udgangspunkt have været fastholdt gennem sociale kapitler eller særlige vilkår i mindst 12 måneder, før et fastholdelsesfleksjob kan komme på tale. Formålet er at sikre, at både medarbejder og arbejdsgiver reelt har forsøgt at bevare ansættelsen uden offentlig støtte. Eksempler på særlige vilkår kan være: Nedsat arbejdstid. Ændrede arbejdsopgaver. Fritagelse for tunge løft. Ekstra pauser. Fleksibel mødetid. Begrænsning af bestemte funktioner. Hvad er sociale kapitler? På mange overenskomstdækkede arbejdspladser findes der såkaldte sociale kapitler. De sociale kapitler giver mulighed for at aftale særlige arbejdstilpasninger, når en medarbejders arbejdsevne er blevet nedsat. Det kan blandt andet handle om ændrede opgaver, reduceret arbejdstid eller særlige skånehensyn. Hvis virksomheden ikke er dækket af en overenskomst, kan tilsvarende løsninger aftales som ansættelse på særlige vilkår. Mange medarbejdere opdager først begrebet “sociale kapitler", når de bliver syge. Derfor kan det være en god idé at tage en dialog med HR-afdelingen, tillidsrepræsentanten eller fagforeningen, hvis der opstår behov for særlige hensyn i ansættelsen. Dokumentation er afgørende En af de mest almindelige årsager til problemer i fastholdelsessager er mangelfuld dokumentation. Kommunen skal kunne se: Hvilke udfordringer medarbejderen har. Hvilke skånehensyn der er iværksat. Hvilke arbejdsopgaver der er ændret. Hvilke forsøg der er gjort for at fastholde medarbejderen. Derfor bør alle væsentlige aftaler dokumenteres skriftligt. Det kan være i form af mødenotater, referater, mails eller egentlige fastholdelsesaftaler. God dokumentation kan være afgørende for sagens udfald. Mange sager bliver vanskeligere, fordi ændringer og hensyn blot aftales mundtligt. Selvom arbejdsgiver og medarbejder er enige om de særlige vilkår, er det vigtigt, at aftalerne også findes på skrift. Kan 12-månedersreglen fraviges? Ja. Der findes situationer, hvor kommunen kan se bort fra kravet om 12 måneders ansættelse på særlige vilkår. Det gælder blandt andet ved: Alvorlige ulykker. Svære arbejdsskader. Akut opstået alvorlig sygdom. Fremadskridende sygdomme med tydelige varige følger. I disse tilfælde kan kommunen vurdere, at det vil være formålsløst at afprøve yderligere fastholdelsestiltag, fordi arbejdsevnen allerede er dokumenteret væsentligt og varigt nedsat. Hver sag vurderes konkret, og der findes ingen automatisk liste over diagnoser, som giver adgang til undtagelsen. Er man garanteret et fastholdelsesfleksjob? Nej. Selvom betingelserne på papiret er opfyldt, er der ikke automatisk ret til et fastholdelsesfleksjob. Kommunen skal foretage en samlet vurdering af sagen, herunder arbejdsevnen, dokumentationen og de allerede gennemførte fastholdelsesforsøg. Derfor findes der også sager, hvor borgere får afslag, selv om de har været ansat på særlige vilkår i mere end 12 måneder. Hvis kommunen giver afslag, skal afgørelsen være begrundet. Borgeren har samtidig mulighed for at klage over afgørelsen efter de almindelige regler på området. Hvordan foregår processen? Selvom alle sager er forskellige, vil et fastholdelsesfleksjob ofte følge denne proces: Medarbejderen oplever helbredsmæssige udfordringer. Arbejdsgiveren forsøger at tilpasse opgaver og arbejdstid. Der etableres skånehensyn eller særlige vilkår. Forløbet dokumenteres løbende. Kommunen vurderer arbejdsevnen. Rehabiliteringsteamet inddrages. Der træffes afgørelse om fleksjob. Fleksjobbet etableres hos den nuværende arbejdsgiver. Forløbet kan strække sig over måneder eller år afhængigt af sygdommens karakter og sagens kompleksitet. Fordele ved fastholdelsesfleksjob For medarbejderen kan et fastholdelsesfleksjob betyde: Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Kendte arbejdsopgaver. Tryghed i hverdagen. Bevarelse af faglig identitet. Fortsat kontakt med kolleger. For arbejdsgiveren kan ordningen betyde: Fastholdelse af erfaring og kompetencer. Lavere rekrutteringsomkostninger. Større medarbejderloyalitet. Social ansvarlighed i praksis. Når et fastholdelsesfleksjob fungerer godt, kan det være en løsning, som både medarbejder og virksomhed har stor gavn af. Gode råd hvis du overvejer et fastholdelsesfleksjob Hvis du kan se, at dit helbred påvirker dit arbejde, er det en god idé at reagere tidligt. Tal med din leder. Få skånehensyn dokumenteret. Gem relevante mails og aftaler. Involver eventuelt HR eller tillidsrepræsentant. Søg rådgivning hos fagforening eller bisidder. Sørg for løbende dokumentation af dine udfordringer. Jo tidligere processen bliver dokumenteret, desto stærkere står sagen, hvis et fastholdelsesfleksjob senere bliver nødvendigt. Konklusion Fastholdelsesfleksjob er en vigtig mulighed for medarbejdere, som mister en del af deres arbejdsevne, men fortsat ønsker at være en del af arbejdsmarkedet. Ordningen gør det muligt at blive på den eksisterende arbejdsplads, hvis arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og hvis mulighederne for fastholdelse på ordinære vilkår er undersøgt. Vejen til et fastholdelsesfleksjob kræver ofte både tålmodighed og dokumentation, men for mange mennesker bliver ordningen forskellen mellem at miste jobbet og at bevare en meningsfuld tilknytning til arbejdslivet. Anvendte kilder Nyeste artikler Fleksjob og forsikringer - det skal du være opmærksom på Fleksjob og pension - hvordan hænger det sammen? Sådan forbereder du dig til rehabiliteringsteamet Fra ressourceforløb til fleksjob - trin-for-trin guide Fleksjob efter 60 år - muligheder og planlægning Arbejdsgivers guide til ansættelse i fleksjob Sygemelding fra fleksjob - hvad sker der med løn og tilskud? Fleksjob og ferie - regler, rettigheder og faldgruber Sådan beregnes løn i fleksjob Fastholdelsesfleksjob - en detaljeret gennemgang Ophør af ledighedsydelse - hvordan skal kommunen forholde sig Personlig assistance Flere sider Om os Fleksjobber Netværket er et landsdækkende fællesskab skabt med det formål at dele viden, skabe netværk og fremme inklusion på arbejdsmarkedet. Vores netværk er drevet af frivillighed og er åbent for alle, der er interesserede i fleksjobordningen - uanset om du er fleksjobber, arbejdsgiver, jobcenter eller pårørende. Nyeste artikler Fleksjob og forsikringer - det skal du være opmærksom på Fleksjob og pension - hvordan hænger det sammen? Sådan forbereder du dig til rehabiliteringsteamet Fra ressourceforløb til fleksjob - trin-for-trin guide Fleksjob efter 60 år - muligheder og planlægning Arbejdsgivers guide til ansættelse i fleksjob Mere viden Info © 2026 - Alle rettigheder forbeholdes Fleksjobber Netværket CVR-nr: 37109223 For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber. Funktionsdygtig Funktionsdygtig Altid aktiv Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet. Præferencer Præferencer Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om. Statistikker Statistikker Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig. Marketing Marketing Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål. Administrer samtykke Scroll to Top