Financial Controller
Description
Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem regnskab, forretning og processer?
Så tilbyder vi en spændende stilling som Financial Controller hos Gutkind Forlag.
Du får en bred rolle i en lille organisation, hvor en stor del af din hverdag består af praktiske, løbende regnskabsopgaver som fakturering, kontering, bankafstemninger og øvrig bogføring. Samtidig arbejder du med rapportering og royaltyadministration i en moderne forlagsvirksomhed. Du bliver økonomichefens tætte sparringspartner og får et selvstændigt ansvar for centrale økonomiprocesser på tværs af flere selskaber.
Økonomifunktionen i Gutkind Forlag servicerer alle tre danske selskaber i Bonnier Books Danmark, og du får derfor en varieret rolle med mange kontaktflader og mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange og processer.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen, og du bliver en del af et engageret team med en uformel omgangstone, høj faglighed og korte beslutningsveje.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Varetage fakturering, kontering, bankafstemninger og øvrig løbende bogføring på tværs af selskaberne – opgaver, der udgør en stor del af din hverdag.
- Ansvarlig for udvalgte regnskabsområder fra A-Z på tværs af selskaberne.
- Deltage i måneds-, kvartals- og årsafslutninger samt budgettering.
- Udarbejde balanceafstemninger og sikre høj kvalitet i regnskabsmaterialet.
- Bidrage til rapportering til ledelse og koncern.
- Arbejde med royaltyafregninger, kontroller og analyser.
- Være kontaktperson på udvalgte områder over for revisorer og andre eksterne samarbejdspartnere.
- Bidrage til procesforbedringer
- Løse ad hoc-opgaver og analyser i tæt samarbejde med økonomichefen.
Vi ser gerne, at du:
- Har mere end 4 års erfaring inden for regnskab, controlling eller revision.
- Har en stærk regnskabsmæssig forståelse og lyst til fortsat at udvikle dig.
- Er analytisk og kan se sammenhænge på tværs af processer og forretningen med evnen til at følge op på afvigelser indtil årsagen er afklaret.
- Trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt.
- Kan træffe beslutninger og komme med løsningsforslag uden nødvendigvis at have alle svar på forhånd.
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret uden at miste overblikket.
- Har gode Excel-kompetencer og erfaring med ERP-systemer. Erfaring med Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations (D365 F&O) vil være en fordel.
- Er nysgerrig, idérig og har masser af gåpåmod.
- Er samarbejdsorienteret og motiveres af at skabe resultater sammen med andre.
Vi tilbyder
- En central rolle i økonomifunktionen med stor selvstændighed og ansvar.
- En fuldtidsstilling med attraktive og fleksible arbejdsforhold.
- Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne og samarbejdet tillader det.
- Tæt samarbejde med økonomichefen og indsigt i hele forretningen.
- Mulighed for gradvist at påtage dig et større ansvar i takt med din udvikling.
- En arbejdsplads med passion for litteratur, kultur og formidling.
- En varieret hverdag med både driftsopgaver, analyser og udviklingsprojekter.
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger.
Har du lyst til at blive en del af holdet? Så send din ansøgning, dit CV samt eksempler på dine egne layouts via linket "Ansøg her" senest den 15. november.
Vi afholder interviews løbende.
Opstartstidspunkt: 1. januar 2027 med mulighed for tidligere opstart.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Sigurd Jensen på sigurd.jensen@gutkind.dk
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Om Gutkind Forlag
Gutkind Forlag er en del af Bonnier Books Danmark, og økonomifunktionen hos Gutkind Forlag servicerer de danske selskaber i koncernen. Som led i vores fortsatte udvikling og integrationen af forlaget Jentas søger vi nu en Financial Controller, der har lyst til at tage ansvar, udvikle sig fagligt og blive en vigtig del af vores økonomiteam.
Gutkind Forlag A/S er placeret i Læderstræde i den allerældste del af København. Vi er et moderne forlag, drevet med professionalisme, personlighed og publicistisk åbenhed.
Forlaget blev grundlagt i januar 2020 med en ambition om at udgive kvalitetslitteratur inden for alle genrer: fra det sjældne og særligt opmærksomhedskrævende til det bredt underholdende. I dag består forlaget af de to ligestillede imprints Gutkind og Alpha.
Hos Alpha udgiver vi en bred vifte af dansk og oversat skønlitteratur, krimi og udvalgte nonfiktionstitler. Hos Gutkind fokuserer vi især på dansk og skandinavisk skønlitteratur, men udgiver også nonfiktion. Fælles for begge imprints er ambitionen om at udgive bøger med kvalitet og gennemslagskraft.
