Floor Manager til Nordisk Film Biografer Næstved | Egmont
Floor Manager til Nordisk Film Biografer Næstved | Egmont
EN
Floor Manager til Nordisk Film Biografer Næstved
Brænder du for ledelse, drift og gæsteoplevelser, og vil du være med til at forme hverdagen i en biograf fyldt med liv?
I Nordisk Film Biografer Næstved tror vi på, at gode oplevelser skabes af mennesker. Mennesker, der føler sig trygge, set og motiverede - og som har lyst til at gøre sig umage, hver eneste dag. Derfor søger vi nu en Floor Manager med stærkt personaleansvar, der brænder for ledelse, drift og gæsteoplevelser - og som vil være med til at forme hverdagen i en biograf fyldt med liv, filmglæde og unge medarbejdere.
Som Floor Manager har du det daglige ledelsesansvar for vores biografmedarbejdere. Dit primære fokus er at skabe struktur, retning og trivsel i medarbejdergruppen - og sikre, at vores standarder for gæsteservice, sikkerhed og kvalitet bliver omsat til praksis.
Du er en synlig leder i hverdagen, går forrest på gulvet og skaber en kultur, hvor både medarbejdere og gæster føler sig velkomne.
Dine opgaver og ansvarsområder:
Tage det daglige personaleansvar for biografmedarbejderne
Rekruttere, onboarde, træne og udvikle - særligt unge medarbejdere i deres første job
Udarbejde og optimere vagtplaner
Sikre høj servicekvalitet og en tryg atmosfære for både gæster og medarbejdere
Deltage aktivt i den daglige drift og være synligt til stede på gulvet
Deltage i planlægning og afvikling af events og B2B arrangementer
Arbejde struktureret med feedback, motivation og opfølgning
Være en stærk rollemodel og kulturbærer
Du bliver en del af en underholdende branche og et ambitiøst team med kolleger både over og under 18 år. Vi har et stærkt fællesskab og en social arbejdsplads, hvor vi prioriterer, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Stemning, samarbejde og godt humør er afgørende for både medarbejder- og gæsteoplevelsen. Vi arbejder passioneret, tager ansvar og møder hinanden og vores gæster med smil og engagement.
Om dig
Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde med og udvikle unge mennesker - og at du trives i rollen som tydelig og nærværende leder.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har erfaring med personaleledelse
Har stærke struktur- og planlægningsevner
Er god til konflikthåndtering
Kan give tydelig og konstruktiv feedback
Har erfaring med gæsteservice
Kan bevare overblikket - også i pressede situationer
Motiveres af at skabe resultater sammen med andre
Tager ejerskab over kulturen og selv går forrest
At du er fleksibel i forhold til arbejdstider, da størstedelen af biografens omsætning skabes i aften- og weekendtimerne
Taler og skriver dansk
Vi tilbyder:
En synlig lederrolle med reel indflydelse
Mulighed for at udvikle unge mennesker i deres første job
En arbejdsplads med stærkt fællesskab og høj energi
En hverdag med ansvar, variation og tempo
En branche fyldt med oplevelser, film og mennesker
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Biografchef Nadia Stark Jensen: NadiaStark.Jensen@nfbio.dk.
Arbejdsadresse:
Fabriksvej 1
Næstved, 4700
Denmark
Ansøgningsfristen er 14/08/2026, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.
Om Nordisk Film Biografer
Nordisk Film Biografer A/S er den største biografkæde i Danmark og den største spiller i biografindustrien med et total billetsalg på ca. 6 mio. billetter pr. år. Vi har mere end 900 servicemindede medarbejdere, som betjener vores gæster i hele Danmark. Vi har et omfattende online booking- og medlemskabprogram, og vi indgår i Nordisk Film Cinemas, som driver 40+ biografer i Danmark, Norge og Sverige.
Nordisk Film er den førende producent og distributør af indhold i de nordiske lande, og vores digitale forretninger omfatter Dansk Reklame Film. Vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling og markedsfører PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter.
We bring stories to life.
We bring stories to life
©2026 Egmont. All rights reserved.
Egmont
Vognmagergade 11
1120 København K
DK - Danmark
Tlf.:+45 70 24 00 00
CVR: 84 85 35 18
Fondsstøtte
Karriere
Det der driver os
Nyheder & presse
Nøgletal & rapporter
Vores historie
Organisation
Fundats
Whistleblowerpolitik
Cookiepolitik
Cookieindstillinger