FOA søger Full Stack udvikler til digitalisering der gør en forskel I foa.dk
This position is no longer accepting applications(closed Aug 17, 2026).
Summary
Full-stack developer building and maintaining a member-facing web platform in C#/.NET and TypeScript to modernize FOA’s digital services for Danish public-sector workers.
FOA søger Full Stack udvikler til digitalisering der gør en forskel
Vi søger en engageret udvikler, som brænder for at skabe digitale løsninger, der gør en forskel for FOA’s brugere.
For stillingen gælder, at du bliver en del af et af vores agile teams med dygtige udviklere, forretningskonsulenter og arkitekter. Du får en central rolle i spændende projekter, hvor du bidrager til at omsætte forretningsbehov til digitale løsninger. Derudover tilbyder vi stor fleksibilitet i din arbejdsdag, et stærkt fagligt fællesskab og et godt socialt miljø.
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset i 2 år med mulighed for fastansættelse, hvis muligheden byder sig.
Teamet deler ansvarsområder, sparrer og videndeler på daglig basis. Det er derfor også vigtigt, at du er en holdspiller, der tager ansvar og ejerskab for både dine egne og teamets opgaver, at du følger opgaverne til dørs, er god til at dokumentere og deler din viden.
Din baggrund
Du har mindst to-tre års professionel erfaring med frontendudvikling og trives samtidig med at arbejde med backend. Du er på hjemmebane i større udviklingsmiljøer, hvor du har deltaget i projekter og arbejdet agilt, hvor fokus har været på digitalisering og automatisering af sagsbehandlingsprocesser.
Din it-faglige uddannelse er en mellemlang eller lang videregående IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør eller cand.it. Gennem dit arbejde og din uddannelse har du tilegnet dig viden om objektorienteret systemudvikling (OOP og OOD) og en grundlæggende indsigt i softwaretest.
Vi lægger vægt på, at du er analytisk, har evnen til at lære hurtigt, er struktureret og løsningsorienteret samt behersker dansk i skrift og tale. Kombineret med en kreativ og idérig tilgang når forretningsbehov skal omsættes til innovative løsninger.
Stillingen
I stillingen som udvikler vil din primære opgave være at videreudvikle vores egenudviklede a-kasse- og medlemsløsning på en ny web-baseret platform, der består af en backend i C# og Entity Framework og en frontend i TypeScript samt Web Components. Vores udvikling er baseret på clean code og SOLID. Du kommer til at indgå i dette arbejde som full-stack udvikler og får en betydningsfuld rolle ift. at udvikle og fremtidssikre løsningen, som anvendes af FOAs sagsbehandlere, der har det som deres primære fagsystem i arbejdet ud mod medlemmerne.
Opgaverne løses i tæt samspil med forretningskonsulenter og interessenter, og som udvikler er man med til at udvikle og vedligeholde løsningerne hele vejen fra idé til drift.
Vi arbejder i teamet med følgende teknologier
C#, Visual Studio, .Net / .Net Core
Javascript frameworks
TypeScript og ES6
HTML og SASS/SCSS
DevOps og Git / versionsstyring
Relationsdatabaser og datamodellering, herunder SQL
Copilot og Claude
Vi forventer, at du er stærk i nogle af de nævnte teknologier og har både evnen og lysten til hurtigt at sætte dig ind i resten. Derudover har du erfaring med AI baseret udvikling og vibe coding.
Vi tilbyder
Som udvikler i FOA IT vil du blive en del af en ambitiøs afdeling med højt til loftet, stor faglighed og plads til gode grin. Afdelingen står for udvikling, servicering og vedligeholdelse af IT til forbundshuset, vores 30 lokale fagforeninger og a-kassens 5 regionskontorer. Vi er ca. 75 medarbejdere fordelt på udviklere, forretningskonsulenter, arkitekter, projektledere, driftsteknikere, supportere og ledere.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter ét års ansættelse, har massageordning, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med nærmeste leder.
Du kan høre mere om jobbet hos André K. Nielsen (Teamleder) på tlf. 29 62 05 71 eller Dan Henrik Nielsen (Sektionsleder - IT-Udvikling) på tlf. 31 21 61 26. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via FOAs elektroniske rekrutteringssystem senest søndag den 2. august 2026. Vi forventer at holde 1. runde ansættelsessamtaler i uge 33 og 2. rundesamtaler i uge 34.
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
André K Nielsen
Chefkonsulent
Jobkategori: IT-systemudvikler
Region: Hovedstaden
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 163.000 medlemmer fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, men vi organiserer også privatansatte
FOAs medlemmer leverer offentlig service blandt andet ved at:
* arbejde med børn og unge
* pleje patienter på hospitaler og plejehjem
* slukke brande
* yde hjælp og service til ældre og handicappede
* køre busser
* gøre rent og lave mad på sygehuse, skoler, kaserner
* vedligeholde bygninger
https://www.foa.dk/om-foa/foas-persondatapolitikker/persondatapolitik-naar-du-soeger-job-i-foa