Forsikringsrådgiver til Kundecenter Landbrug
Forsikringsrådgiver til Kundecenter Landbrug
Skip to main content
English
Sign In
Back to Job ListSearch for Jobs
Forsikringsrådgiver til Kundecenter Landbrug page is loaded
Forsikringsrådgiver til Kundecenter Landbrug
Apply
locations
Viby
time type
Full time
posted on
Posted 4 Days Ago
job requisition id
JobReqID11113
Vi skalerer op og har brug for dygtige folk til vores Kundecenter Landbrug i Viby. Har du talent for salg og service, så er det dig vi leder efter!
If og Topdanmark er på en spændende rejse frem mod at blive ét selskab og dermed Danmarks næststørste forsikringsselskab.
Vi leder efter dig, som brænder for at give vores kunder den bedste oplevelse hver gang de er i kontakt med os, da vi er sat i verden for at hjælpe og have tilfredse kunder. Med din grundige samt nysgerrige tilgang i dialogen med vores kunder sætter du dig ind i kundens forsikringer og tilbyder de bedst mulige forsikringsløsninger, så kunderne ikke skal bekymre sig om i morgen. Salg er en naturlig del af dit DNA og det falder dig let at god rådgivning går hånd i hånd med et salg. Sidder du nu og tænker ’Ja, det er lige mig’, så har du nu en fantastisk mulighed for at tage et nyt skridt i din karriere.
Om rollen
Du er rådgiver med stort R i alt hvad det fører med sig i dialoger med vores eksisterende kunder. Du vil dagligt hjælpe vores små såvel som mellemstore landbrugskunder via indgående og udgående kald. Din opgave er at sikre, at de får fyldestgørende svar på deres henvendelse, er korrekt forsikret, og føler sig trygge ved at være forsikret hos os. Det sker ved at afdække kundens behov på en enkel og effektiv måde, hvor du ligeledes tager ansvar for at rådgive om vores mange muligheder og følger kunden til dørs.
Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos os:
Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
God pensionsordning og mulighed for at købe kvalitetsforsikringer med personalerabat
Betalt sundhedsforsikring samt tand- og ulykkesforsikring
God kantineordning
Gennemtestet introforløb
Uddannelse på forsikringsakademiet
Mange medarbejderklubber på tværs af sport, kunst og sociale kanaler
Om teamet
Du bliver en del af et velfungerende team i en spændende og dynamisk hverdag. Du bliver klædt godt på til opgaven når du starter og vil gennemgå et uddannelsesforløb med støtte og support fra dine kollegaer. Vi har en sund og sjov kultur i teamet, hvor tilliden til hinanden er høj og tonen uformel. Vi sætter en stor ære i at vi bibeholder det gode, åbne og inkluderende arbejdsmiljø og ønsker at efterleve If’s værdier: Trust is our backbone, We stay ahead, We put our hearts into it.
Hvem er du?
Du er allerede dygtig til at kommunikere og gør det på en troværdig og positiv måde - naturligvis med et tvist af begejstring så kunderne kan høre og mærke, at du brænder for din opgave med at hjælpe dem i mål. Du prøver altid at finde den rigtige løsning for kunden og går en ekstra mil for at yde den bedste service.
Du bidrager ligeledes til en sund kultur, hvor vi spiller hinanden gode og er fælles om at nå vores mål og skabe resultater.
Det er bestemt en fordel hvis du allerede har forsikringsbaggrund men det vigtigste er, at du er verdensmester i kundehåndtering, har lysten til at indgå og arbejde i et team med høj trivsel, motivation og et ønske om at være dygtigere i morgen end i dag.
For at få succes i jobbet kan du nikke genkendende til;
Jeg har tidligere arbejdet med salg og rådgivning - og synes det er sjovt
Jeg har erfaring med at yde service over telefonen
Jeg har gå-på-mod og lader mig ikke nemt slå ud
Jeg er en stærk teamplayer med et anerkendende syn på fællesskabet
Jeg har nemt ved at give og modtage feedback
Jeg har et lyst sind og en god portion humor - det skal være sjovt at gå på arbejde
Jeg har gode dansk-kundskaber i skrift og tale og begår mig på engelsk
Jeg trives med at blive målt på kundetilfredshed og salg
Jeg er interesseret i at uddanne mig på Forsikringsakademiet
Vi arbejder mandag til fredag i tidsrummet 8-16. Du kommer til at arbejde i en struktureret dagligdag, hvor du vil indgå i en vagtplan, så vi er der for vores kunder når de har brug for os.
Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Opslaget tages ned, når relevante kandidater er fundet.
Ansøgning: Upload dit CV og motiveret ansøgning via vores hjemmeside.
Lokation: Viby.
Startdato: Hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Kundecenteret Landbrug, Lotte Sejr Grundtvig, på telefon 2321 2813.
Denne stilling er omfattet af kravene i Forsikringsformidlingsdirektivet (the Insurance Distribution Directive, “IDD") og Lov om forsikringsformidling, og ansøgeren skal derfor opfylde kravene om et godt omdømme på tidspunktet for ansættelsesforholdets begyndelse. De specifikke krav afhænger af, hvilket land ansøgeren bor i, og kan i nogle tilfælde også omfatte et baggrundstjek af ansøgeren.
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest.
If is an insurance company that helps a lot, and many. 4.5 million customers in seven countries, to be fairly precise.
In order to help a lot, it is of course a given that we also support and uplift each other, no matter who we are and where we come from.
We give each other boost, trust, and space so that we can reach new heights, together. And everyone of us can come to work every day feeling insured of growth.
Return to Job Listing Home Page
Read More
Didn't find anything interesting?
Follow us on LinkedIn and create job alert for If Insurance and/or If Insurance Baltic to get notified when we post new jobs that match your interest.
Follow Us
Recruitment Privacy Notice
© 2026 Workday, Inc. All rights reserved.