Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

FORTEM

New

FORTEM søger Bid Manager

Posted Updated
Discussion

Om stillingen

Har du lyst til at arbejde tæt sammen med store danske og internationale virksomheder? Er du detaljeorienteret, opsøgende og analytisk? Så er et job i FORTEM måske noget for dig.

FORTEM er et konsulenthus specialiseret i projektledelse og udbud. Vores bid management-team hjælper danske og internationale virksomheder med at vinde de udbud, der betyder mest for dem – fra IT og rådgivningsydelser til nogle af Nordens største bygge- og anlægsprojekter.

Som Bid Manager hos os arbejder du tæt sammen med kundens ledelse og fagspecialister om at oversætte det, de kan, til et tilbud, der overbeviser. Det kræver, at du hurtigt sætter dig ind i nye brancher, stiller de rigtige spørgsmål, er løsningsorienteret og kan formulere dig præcist, også når der er kort tid til deadline.

Erfaring med bid management er en fordel, men det er ikke et krav. Vi tilpasser rollen og oplæringen til dit erfaringsniveau.

Arbejdsstedet er vores hovedkontor på Visbygade 16 tæt ved Østerport Station.

Dine arbejdsopgaver

  • Du koordinerer og projektleder tilbudsprocessen fra disposition og indholdsplan til den endelige aflevering

  • Du er i tæt kontakt med kundens ledelse og fagspecialister gennem workshops, interviews og daglig sparring

  • Du er med til at udvikle tilbudsstrategi og konkrete løsninger

  • Du kvalitetssikrer indhold, sprog og layout, og holder styr på deadlines, dokumentflow og kravene i udbudsmaterialet

Hvor meget du selv styrer fra start, afhænger af din baggrund.

Vi søger dig, der

  • Har en lang videregående uddannelse for eksempel inden for kommunikation, projektledelse, jura eller samfundsvidenskab

  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Præcist, struktureret og med sans for, hvad der overbeviser læseren

  • Er grundig og systematisk uden at miste overblikket

  • Er nysgerrig på andres forretning og kan omsætte en virksomheds styrker til noget konkret

  • Tager initiativ og venter ikke på, at opgaverne finder dig

  • Trives i et tempofyldt miljø og er fleksibel, når der er deadline

Hvorfor FORTEM?

Vi er et mindre team med flad struktur, hvor der er kort fra idé til handling. Din stemme bliver hørt, og du får indflydelse på både din egen rolle og de projekter, du indgår i. Fællesskabet betyder meget for os – vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer det, når vi vinder.

Derudover tilbyder vi:

  • Bonusordning

  • Mulighed for kurser og videreuddannelse

  • Sundhedsforsikring, mobiltelefon, bærbar og betalt internet

  • Sociale arrangementer: fredagsbarer, jule- og sommerfest, arbejdsrejse, PartnerCup i Parken osv.

Ansøgning

Send dit CV og en motiveret ansøgning på maks. én side, hvor du beskriver din motivation og dine personlige og professionelle kompetencer. Ansøgninger, der kun indeholder et CV, kommer ikke i betragtning.

Er du nyuddannet, må du gerne vedlægge eksamensbevis.

Ansøgningsfrist: Løbende. Vi holder samtaler, efterhånden som ansøgningerne kommer ind, og ansætter, når vi har fundet den rette.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Send din ansøgning til: Send din ansøgning eller dine spørgsmål til People & Culture Manager Nanna Quvang Hoffmeyer på nqh@fortem.dk

Apply

See also

Sales jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.