FTZ Autodele & Værktøj A/S - Lager- og transportarbejder til FTZ Aarhus
FTZ Autodele & Værktøj A/S - Lager- og transportarbejder til FTZ Aarhus
Flere fordele. For dig. For fremtiden.
Lager- og transportarbejder til FTZ Aarhus
Vi mangler en stærk spiller til vores team i Aarhus. Er det dig?
Drømmer du om at blive en del af et team, hvor engagement og god kundeservice er i højsædet? Hos os arbejder vi hver dag for at levere den bedste oplevelse til vores kunder - og vi leder efter en kollega, der vil bidrage til de daglige opgaver med et serviceorienteret fokus. Måske er det dig, vi mangler!
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst lager- og transportarbejder til logistiklokationen i FTZ Aarhus. Du vil referere til vores logistikleder og arbejde tæt sammen med et team af dedikerede lager- og transportarbejdere. Vores team prioriterer høj servicegrad over for kunder og sikrer at de daglige vareture kører planmæssigt og effektivt.
På en typisk arbejdsdag vil dine opgaver være
Plukning og klargøring af varer til udkørsel
Udkørsel af varer
Sikre præcis og rettidig levering af varer
Aktivt tager del i at skabe et godt arbejdsmiljø og trivsel
Om dig
Du har erfaring med lager og logistik og ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor området. Derudover forventer vi at du
Er serviceminded og fleksibel, da opgaverne varierer fra dag til dag - der er sjældent to ens dage
Kan samarbejde effektivt med både kunder og kollegaer
Er i besiddelse af kørekort B
Vi tilbyder
FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.
Vores tre værdier - Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling - binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover får du:
En spændende og udfordrende rolle med stort ansvar
Mulighed for at arbejde selvstændigt med dine opgaver
En stærk virksomhedskultur, hvor der er fokus på den enkelte medarbejder
Stillingen er på fuld tid med løn som følger overenskomsten plus evt. tillæg, pensionsordning, sundhedsforsikring og den sjette ferieuge. Tiltrædelse er efter aftale, og du skal være indstillet på at mødetid er i tidsrummet kl. 06.00 - 16.00.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Logistikleder Jens Peder Sørensen på telefon 21 77 52 78.
Læs mere om FTZ her.
Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende, ligesom vi afholder samtaler løbende.
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Branche:
Lager- og transportarbejder
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Efter aftale
Arbejdssted:
FTZ Aarhus
Yderligere oplysninger fås hos:
Kontoradresse:
Sinstrupvej 45 8220 Brabrand
Se placering:
Send ansøgning
FTZ Autodele & Værktøj A/S
FTZ er markedsledende i Danmark inden for reservedele, tilbehør og værkstedsløsninger til autobranchen. Med 34+ lokationer i Danmark og Færøerne og 1000+ medarbejdere, er vi den ultimative partner for værkstederne. Vi leverer skræddersyede, professionelle og konkurrencedygtige løsninger, der passer præcis til vores kunders behov.
FTZ omfatter også en række stærke værkstedskæder: AutoMester, AutoMester E+, Din Bilpartner, Hella Service Partner, CarPeople, CarNetwork, 100% Autotjek, Karrosseri og Skadecenter og DriveClever. Hver af disse værkstedskæder afspejler vores engagement i kvalitet og innovation, som sikrer kunderne de bedste løsninger - hver gang.
Hos FTZ bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Vi betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og handicap.
Læs mere om FTZ på www.ftz.dk.