Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Monsalta ApS

New

Full stack-udvikler

Posted Updated 2 views
Discussion

Har du lyst til at bygge software, der hjælper nogle af Danmarks største offentlige digitale services med at holde styr på drift, kvalitet og compliance? Så er du måske vores nye kollega.

Om dig

  • Du er nyuddannet eller har erfaring fra tidligere job – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, bidrage aktivt og byde ind med nye idéer.
  • Du har en længerevarende uddannelse inden for datalogi eller tilsvarende.
  • Du trives med at arbejde bredt i stakken, fra frontend til infrastruktur.

Om jobbet

Som full stack-udvikler vil du vedligeholde og videreudvikle vores to softwareprodukter. Vores 3-mands udviklingsteam arbejder tæt sammen med vores 3-mands konsulent konsulentteam. Vi er alle ingeniører, fysikere eller dataloger.

Du kommer altså tæt på hvordan, det du bygger, bliver brugt i praksis.

Opgaverne er alsidige. Du får du mulighed for at arbejde med automatisering og optimering af vores build pipelines samt test- og produktionsmiljøer.

Der er rig mulighed for at sætte dit eget præg på teknologivalg og implementering i tæt sparring med dine kolleger.

Du vil hurtigt få ansvaret for områder eller teknologier.

Om produkterne

Navigator – multi-tenant SaaS-platform til compliance management

Navigator hjælper organisationer med at måle og styre deres mål for digitale services, fx service level, omkostninger og compliance med standarder som NIS2 og ISO 27001. Platformen har webbaseret administration, dashboards og rapporter og integrerer direkte med en lang række andre cloudløsninger.

OneView – Standalone-løsning til driftsovervågning af IT-services

En komplet dataopsamlingsplatform, der henter data fra og tester andre systemer via forskellige protokoller, API'er, custom scripts og robotter. Løsningen har webbaseret administration, dashboards og rapporter samt et cloud-API til ekstern dataudveksling, SMS-alarmer m.m.

Teknologier

Du forventes ikke at kende alle teknologierne på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og interesse for moderne softwareudvikling.

Vi udvikler primært i Java og TypeScript/JavaScript, og du vil møde teknologier som React, Express, Node.js, Kubernetes, Terraform, GitHub, Tailscale, Doppler, Selenium, PowerShell, Valkey, Apache Derby, MongoDB, OpenAPI samt AI-værktøjer som Claude Code og MCP.

Vores kunder

Vi arbejder for danske offentlige styrelser og portaler som SKAT.dk, virk.dk, sundhed.dk og Rejsekort.dk samt en række private virksomheder.

Arbejdsplads

Til daglig samles vi på kontoret i hyggelige omgivelser på den gamle klædefabrik i Hørsholm, men der er også plads til et par hjemmearbejdsdage om ugen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Skills

Apply

See also

Full-Stack jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.