Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Iternum Digital

New

Grafisk praktikant til digitalt marketing bureau

Posted Updated
Discussion

Brænder du for grafik? Og er du en kreativ sjæl, som elsker at designe engagerende kreativer, der kan bruges på tværs af digitale kanaler? Så har vi en spændende praktikplads til dig!

Hvad indebærer dit praktikforløb?

Som praktikant hos os bliver du en del af et dynamisk team på Frederiksberg, der arbejder med digitale løsninger for en bred vifte af både B2C og B2B kunder. Vi er et digitalt og kreativt marketing bureau, der arbejder med bl.a. Sociale Media, Google Ads, SEO, webudvikling og E-mail Marketing.

Vi er på udkig efter en dygtig multimediedesigner, der kan hjælpe til med at skabe visuelle annoncer til brug på vores kunders digitale marketingkanaler. Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og elsker at være en del af et team, og ikke mindst at du er detaljeorienteret med et godt visuelt øje. Hos Iternum Digital bliver du en del af et stærkt kreativt og proaktivt team med rig mulighed for udvikling og sparring.

Dine arbejdsopgaver vil indebære:

  • At producere grafisk materiale, som fanger en mulig købers interesse
  • At redigere video- og billedannoncer, GIFS og HTML bannere til brug på blandt andet Sociale Medier, Nyhedsbreve, Google Ads m.m.
  • At hjælpe med design af templates og præsentationer til brug på kundemøder, webinarer, workshops og meget mere

Hvad kan du forvente?

  • En spændende og udfordrende praktikstilling i en virksomhed i vækst
  • En fantastisk mulighed for personlig og ikke mindst faglig udvikling
  • Sparring med nogle af de bedste i branchen indenfor digital marketing
  • Muligheden for at arbejde på rigtige kundeprojekter og få erfaring, der kan mærkes på dit CV
  • Muligheden for at udforske og eksperimentere med brugen af AI inden for content creation
  • Et inspirerende miljø med ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • En uformel og sjov hverdag med fede personalearrangementer
  • Kontor på Frederiksberg med en fantastisk beliggenhed tæt på metro
  • En lækker frokostordning, fri adgang til vores snackbar og fælles morgenmad hver fredag

Hvad forventer vi?

  • Du er i gang med en uddannelse indenfor multimedie design, grafisk design, digital konceptudvikling eller lign.
  • Du har passion for digital marketing og en lyst til at lære
  • Du har et godt visuelt blik med øje for detaljen og en kreativ og nysgerrig tilgang til at prøve ting af
  • Du er dygtig til at arbejde i Canva, Adobe Photoshop og evt. Illustrator
  • Du har erfaring med at redigere videoer i Premiere Pro eller andet videoprogram
  • Det er et ekstra plus, hvis du også har erfaring med billede- og videoskydning
  • Du har kendskab til at oprette HTML bannere i Google Web Desinger eller tilsvarende
  • Du kan finde ud af at designe flotte templates i PowerPoint/Google Slides
  • Du følger tingene til dørs, arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket
  • Du har mulighed for at indgå i et praktikforløb på minimum 3 måneder

Lyder dette som noget for dig?

Så send en motiveret ansøgning med CV til job@iternumdigital.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Head of Social Media, Jacob Gehrt.

Jacob Gehrt

Head of Social Media

jacob@iternumdigital.com

+45 71 99 51 72

Om Iternum Digital som praktikplads

Vi er et digitalt og kreativt marketing bureau centralt på Frederiksberg, som arbejder med blandt andet SEO, PPC, Sociale Medier, webudvikling, CRO og Digital Analyse.

Hos Iternum vil du blive en del af en uformel virksomhed og team, hvor socialt samvær og et godt samarbejdende arbejdsmiljø er en høj prioritet. Vi afholder løbende interne workshops, teambuilding aktiviteter, går ud at spise og i biografen sammen samt afholder løbende fredagsbare og fester. Vi tror på, at et stærkt team ikke kun skabes ved skrivebordet, men også gennem sjove og engagerende aktiviteter sammen.

Hos Iternum er vi så heldige at have haft mange dygtige, dedikerede og passionerede praktikanter, som har kickstartet sin karriere hos os. Derfor er det heller ikke en sjældenhed, at vi efterfølgende har ansat praktikanter som enten studentermedhjælpere eller fuldtidsmedarbejdere, som derfra har taget deres karriere til endnu nye højder.

Skills

Apply

See also

Marketing jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.