freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Graphic Designer (frivillig)

Open 27d

Summary

Volunteer graphic designer creates social-media assets, event materials, and templates for a Danish youth entrepreneurship community using tools like Figma or Adobe.

Vi er Unge Iværksættere

Danmarks største frivillige community for unge der vil starte virksomhed.

Over 4.000 unge har været til vores events. Nogle af landets vildeste iværksættere og erhvervsledere har stået på vores scene. Vi laver podcast, content, events og et online community. Alt er gratis.

Bag det hele står et team af unge i København og Aarhus der driver foreningen frivilligt ved siden af studier, jobs og egne virksomheder.

Alt hvad vi laver skal også se ud som noget man har lyst til at være med i. Det bliver dit ansvar.


Rollen

Du giver vores content og events et visuelt udtryk der skiller sig ud. Grafik til sociale medier, materiale til events, og du er med til at udvikle vores visuelle identitet på tværs af alt hvad vi laver.


Det laver du

  • Designer grafik til Instagram, LinkedIn og TikTok: opslag, karruseller, covers (primær opgave)

  • Laver event-materiale: plakater, slides, invitationer (primær opgave)

  • Udvikler vores visuelle identitet sammen med content-teamet

  • Bygger templates så resten af teamet kan lave pænt content selv


Derfor er det fedt

  • Dit design bliver set af tusindvis af unge, online og til events

  • Du får stor kreativ frihed og et publikum der reagerer med det samme

  • En portfolio med rigtige projekter der faktisk blev brugt. Og vi skriver gerne en anbefaling.

  • Du får et netværk af founders og ambitiøse unge du kommer til at kende resten af livet


Du passer ind hvis

  • Du er hjemme i Figma, Canva, Adobe eller lignende

  • Du kan se på et feed og pege på hvad der virker

  • Du kan gå fra brief til færdigt design på egen hånd

  • Du vil have dit arbejde ud at leve i stedet for at ligge i en mappe


Sådan fungerer det

Vi mødes hver torsdag kl. 17.30 til 19.30 og arbejder sammen. Enten fysisk på kontoret i København eller Aarhus, eller online hvis det passer bedre den uge. Bagefter spiser vi aftensmad sammen. Foreningen betaler.

Regn med ca. 2 timer om ugen. Nogle uger lidt mere, mest hvis du selv går efter det.

Rollen er frivillig og ulønnet. Du skal tale dansk og bo i Danmark. Og vi håber du er med i mindst 6 måneder.

Lyder det som noget for dig? Så søg. Det tager 2 minutter, og vi svarer hurtigt.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available