Har du blik for drift og samarbejde på natterminalen i Vejle?
Talentech - Har du blik for drift og samarbejde på natterminalen i Vejle?
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Har du blik for drift og samarbejde på natterminalen i Vejle?
Motiveres du af en hverdag, hvor du er tæt på driften og får tingene til at lykkes sammen med dine kolleger? Så er jobbet som områdeansvarlig på natten måske noget for dig.
Du får en vigtig rolle på terminalen, hvor du er med til at sikre, at driften spiller, og at bilerne kommer afsted til tiden. Hverdagen er tempofyldt og vi søger dig, der trives med ansvar, bevarer overblikket og motiveres af at få både mennesker og drift til at lykkes.
Din rolle om natten
Du refererer til teamlederen og bliver en vigtig del af natholdet. Du er synlig på gulvet, arbejder tæt sammen med de cirka 30 terminalarbejdere og bidrager til, at driften forløber sikkert og effektivt.
Derudover bliver dine opgaver blandt andet:
Sikre fremdrift i driften og sørge for at deadlines overholdes
Daglig sparring med chauffører, så vi sikrer god leveringssikkerhed- og kvalitet
Arbejde tæt sammen med disponenter, support, chauffører og andre terminaler
Skabe overblik og motivere teamet
Du skaber ro i en travl drift
Vi forestiller os, at du trives i et uformelt miljø, hvor du tager initiativ og ser muligheder frem for begrænsninger.
Det er en fordel, at du har erfaring fra drift af logistikterminal eller lignende.
Derudover er det vigtigt, at du:
Har kørekort, gerne truckcertifikat og ADR-bevis
Er ansvarsbevidst og handlekraftig
Bevarer overblikket i en travl hverdag
Kommunikerer tydeligt og møder andre med ordentlighed
Formår at lede medarbejdere med forskellige kulturer og baggrunde
Kan anvende Microsoft-pakken
En del af noget større - midt i natten
Der er stor sandsynlighed for, at du allerede kender os. Det er os med de blå lastbiler. Hver nat arbejder vi for, at gods når sikkert frem, så butikkerne kan åbne med fyldte hylder næste morgen.
Danske Fragtmænd er en af Danmarks førende logistikkoncerner med ca. 3.500 medarbejdere, 1.800 lastbiler og omkring 40.000 erhvervskunder. På terminalen møder du kollegaer med mange forskellige baggrunde og kulturer - og der er plads til alle. Det vigtigste for os er, at vi løfter i flok, tager ansvar og behandler hinanden ordentligt.
Du får grundig sidemandsoplæring og bliver en del af et fællesskab, hvor samarbejde, kvalitet og engagement er en naturlig del af hverdagen.
Arbejdstid og vilkår
Du arbejder som udgangspunkt mandag til fredag fra ca. kl. 17.00-00.30. Ved sygdom og ferie kan der forekomme arbejde søndag aften.
Vi arbejder på muligheden for en 4-dages arbejdsuge for stillingen og forventer at kunne indføre den, når den rette kandidat er fundet og er godt på plads i jobbet.
Ansættelse sker efter ATL-overenskomsten. Derudover tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.
Vil du tage ansvar for natten?
Send din ansøgning via linket "Søg stillingen".
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lars Nguyen Høeg på mail: lars.hoeg@fragt.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette - så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Danske Fragtmænd er én af Danmarks førende
logistikkoncerner. Med mere end 40.000 erhvervskunder er vi erhvervslivet foretrukne transport- og logistikpartner. Som ansat hos Danske Fragtmænd bliver du del af en attraktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling af den enkelte medarbejder
vægtes højt. Danske Fragtmænd har en årlig
omsætning på cirka 3,6 milliarder kroner og 3.500 ansatte.
Læs mere om Danske Fragtmænd på vores hjemmesidewww.fragt.dk.
Application due
03-09-2026
Start date
Start hurtigst muligt
Work hours
Position category
Position type
Terminal
Transport
Workplace
Vejle
Contact