International Sales Coordinator til globale it-leverancer
Description
Når kritisk it-udstyr skal leveres sikkert og til tiden på tværs af landegrænser, kræver det præcis koordinering og konsekvent opfølgning. Derfor søger Atea en Sales Coordinator, der kan tage ansvar for internationale ordrer og sikre fremdrift fra kundehenvendelse til gennemført levering.
Du bliver et centralt bindeled mellem internationale kunder, Key Account Managers, leverandører og producenter. Din indsats er afgørende for, at tidskritiske leverancer, dokumentation og sikkerhedskrav bliver håndteret korrekt, også når prioriteringerne ændrer sig, og flere parter skal koordineres samtidig.
”Hos os er der ikke langt fra idé til action og indflydelse. Hver uge har vi fx pit stop-møder, hvor vi åbent taler om arbejdspres og trivsel, og hvor alle kan komme til orde og drøfte aktuelle opgaver og udfordringer.” – Tina Lise, Senior Manager, Customer Operations Public.
Dine primære opgaver
- Du håndterer internationale kundehenvendelser på telefon og mail, primært på engelsk, og sikrer professionel rådgivning og opfølgning.
- Du ejer ordreprocessen i Navision og vores e-shop og følger ordrerne helt frem til korrekt levering.
- Du koordinerer internationale leverancer og logistik med kunder, distributører, producenter og NATO-relaterede stakeholders.
- Du sikrer korrekt dokumentation og compliance i forbindelse med sikkerhedsfølsomt og certificeret it-udstyr.
- Du reagerer proaktivt på forsinkelser, ændringer og tidskritiske leverancer og finder den bedst mulige løsning for kunden.
- Du koordinerer større udrulninger på tværs af lande og deltager i relevante kunde- og producentmøder.
Om dig
Du behøver ikke kende Ateas mere end 250.000 produkter på forhånd. Til gengæld skal du kunne skabe struktur i komplekse forløb, tage ejerskab og være nysgerrig nok til at finde svarene sammen med andre.
- Du kommunikerer flydende og professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
- Du har erfaring med internationale leverancer, logistik, ordrekoordinering eller en tilsvarende koordinerende rolle.
- Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og kan prioritere, når flere leverancer kræver din opmærksomhed samtidig.
- Du følger konsekvent op, udfordrer antagelser og stiller spørgsmål, før mindre uklarheder udvikler sig til problemer.
- Du har teknisk flair og interesse for it-produkter. Erfaring med MS Office er nødvendig, mens kendskab til Navision er en fordel.
- Du samarbejder naturligt på tværs af teams, lande og fagområder og motiveres af at skabe gode løsninger for kunden.
Rollen passer bedst til dig, der trives med ansvar, skiftende prioriteringer og mange afhængigheder. Hvis du foretrækker forudsigelige ordreprocesser, få kontaktflader eller opgaver, der altid kan løses ud fra en fast manual, er dette sandsynligvis ikke det rette match.
Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at godkendelsen kan opretholdes under hele ansættelsen.
Derfor skal du vælge Atea
Du bliver en del af Hardware Operations, som består af mere end 80 medarbejdere fordelt på Ballerup, Aarhus, Kolding og Aalborg. Du arbejder i et mindre team med tæt kendskab til hinandens kunder, så I kan støtte og afløse hinanden, når behovet opstår.
Du får en grundig oplæring og mulighed for løbende at udvikle din viden gennem månedlige læringsforløb om blandt andet produkter og markedstendenser. Samtidig får du en synlig rolle med stor kontaktflade og konkret indflydelse på kundeoplevelsen.
Hverdagen har et højt tempo, og ikke alle leverancer følger planen. Til gengæld står du ikke alene med opgaverne. Teamet prioriterer åben dialog om arbejdspres, trivsel og aktuelle udfordringer og arbejder ud fra en fælles forståelse af, at ingen kan vide eller løse alt selv.
Ansættelsesdato
Senest 1. januar 2027.
Ansættelsessted
Ballerup.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og kan afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CO Manager, Nana Thorsted på telefon +45 40 49 91 74.
