Job | DØRS
Job | DØRS
Gå til hovedindhold
Servicemenu
Hovedmenu
Hovedmenu - mobil
Servicemenu - mobil
Brødkrumme
Sekretariat
Job
Ledige stillinger hos De Økonomiske Råds sekretariat
Vi søger pt:
De Økonomiske Råds sekretariat søger makroøkonom
Det faglige ambitionsniveau er højt i De Økonomiske Råds sekretariat. Som medarbejder i sekretariatet kommer du til at arbejde sammen med nogle af landets skarpeste økonomer.
Om sekretariatet som arbejdsplads
I sekretariatet skal vi levere de bedste analyser inden for vores felt, hvad enten det er til Det Økonomiske Råd eller Det Miljøøkonomiske Råd. Derfor går vi efter de allerdygtigste, uanset om vi søger økonomer, kontorfuldmægtige eller studenter.
Vi er omkring 30 medarbejdere, hvoraf hovedparten er økonomer. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teori, empiri og praktisk politik. Sekretariatets opgave er at bistå formandskabet, så de kan levere analyser med høj faglig kvalitet og stor gennemslagskraft. Formandskabets rapporter er et uafhængigt indspark i beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik i Danmark.
Vi tilbyder en fagligt ambitiøs arbejdsplads, hvor det er resultaterne, der tæller, og hvor konklusionerne ikke er givet på forhånd. Vi lægger stor vægt på både faglighed og formidling af resultaterne. Konkrete analyser og faglige diskussioner fylder derfor meget - både internt i sekretariatet og ved regelmæssige møder med formandskabet.
Det økonom-faglige arbejde foregår typisk i projektgrupper af 2-4 medarbejdere. Projekterne knytter sig normalt til udarbejdelsen af formandskabets rapporter og varer ½ til 1 år. Sekretariatets medarbejdere forventes at bidrage med viden på tværs af projekterne.
Vi tilbyder en arbejdsplads, der ud over faglighed vægter fællesskab og samarbejde, og hvor du understøttes i din faglige og personlige udvikling.
De Økonomiske Råd
Emil Møllers Gade 41
DK-8700 Horsens
Landgreven 4
DK-1301 København K
Efter aftale:
Dronningens Tværgade 21
DK-1302 København K
+45 51 51 28 00
Find vej
Genveje
Følg DØRS