Job - Naturfriskolen
Job - Naturfriskolen
Naturfriskolen Nordmors - jobannonce
Naturfriskolen Nordmors
Vores skole vokser - vil du vokse sammen med os?
Naturfriskolen Nordmors søger en lærer
Vi søger en ny kollega til en skole med nærvær, fællesskab og stærke rødder i lokalsamfundet.
Stillingsprocent
80%-100%
Ansættelse
Oktober 2026
Ansøgningsfrist
7. august
Er du et friskolemenneske med hjertet på rette sted?
Kan du skabe struktur i hverdagen, bidrage til et levende fællesskab og møde børn med både tydelighed og varme? Så er det måske dig, vi leder efter.
På Naturfriskolen Nordmors søger vi en lærer, der har lyst til at blive en del af en skole, hvor engagement og nærvær er mere end ord - det er vores måde at være skole på.
“Vi holder ikke kun skole - vi holder samfund."
Hvem er vi?
Vi er en friskole med tilhørende børnehus, stærke rødder i lokalsamfundet og et stort hjerte for børnene. Vi er en prøvefri skole med elever fra børnehaveklasse til 8. klasse.
Hos os er relationer vigtige, og vi tror på, at læring trives bedst i trygge rammer med tydelige og omsorgsfulde voksne.
Vi har humor og griner sammen.
Vi er omstillingsparate og hjælper hinanden.
Vi er familieorienterede og vægter samarbejdet med hjemmene højt.
Vi er en integreret del af lokalsamfundet.
Vi får mange idéer - og vi handler på dem.
Vi ønsker os en kollega, der
har lyst til at være en aktiv del af friskolelivet.
ser værdi i fællesskabet omkring skolen.
har lyst til at bidrage til morgensang, fortælling og de traditioner, der binder os sammen.
kan samarbejde tæt med elever, forældre og kolleger.
har lyst til at deltage i de mange aktiviteter, der følger med livet på en friskole.
gerne kan undervise i matematik og naturfag.
Vigtigst af alt søger vi det rette menneske til vores fællesskab.
Vi tilbyder
En skole i udvikling med stigende elevtal og tro på fremtiden, dygtige og engagerede kolleger, korte beslutningsveje og mulighed for at gøre en forskel - både fagligt og menneskeligt.
Praktisk
Stillingen er på 80%-100% med ansættelse i oktober 2026. Ansøgningsfristen er fredag den 7. august, og samtaler forventes afholdt i uge 33.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning til skoleleder Kirsten Ringgaard. Du er også velkommen til at besøge os hen over sommeren eller ringe for at høre mere.