Junior e-commerce Account Specialist
Summary
Coordinate with suppliers to plan and execute e-commerce sales campaigns, track performance, and align vendor goals with company needs using tools like Excel and Power BI.
Junior e-commerce Account Specialist I Career AO
Junior e-commerce Account Specialist
Salg, leverandører og kampagner i AO
Du får hurtigt ansvar for egne leverandører, møder og aftaler. Ikke om tre år. Hurtigt.
Din opgave bliver at få AO og leverandørerne til at mødes om aktiviteter, der skaber salg. Du skal kunne lide at tage kontakt, stille spørgsmål, følge op og sælge en idé ind — uden at blive smart i munden.
Det her er en juniorrolle, men ikke en passiv rolle. Du kommer til at have varme håndflader i starten. Det er helt fint. Du får hjælp, sparring og et team tæt på dig, men du får også lov til at prøve ting af selv.
Det team, du bliver en del af
Du får base i Albertslund i et lille e-commerce-team på fem personer. Vi er en del af et større e-handelsteam på omkring 40 kolleger.
Vi arbejder tæt sammen, siger tingene direkte og hjælper hinanden i hverdagen. Her kan du godt stille et dumt spørgsmål. Du kan også forvente ærlig sparring, dårlige jokes og kolleger, der kender hinanden godt — også uden for arbejdet.
Vi sidder med et område, som ikke mange andre i AO kan. Derfor får du hurtigt et bredt netværk på tværs af leverandører, indkøb, produktteam, marketing og resten af forretningen.
Det skal du lave
Du bliver bindeled mellem AO og vores leverandører. Du skal forstå, hvad leverandøren gerne vil opnå, og samtidig sikre, at det giver mening for AO.
Dine opgaver bliver især at:
holde møder med leverandører og samarbejdspartnere
sælge kampagner, tilbud og aktiviteter ind
behovsafdække og finde det rigtige match mellem leverandørens mål og AO’s forretning
følge op på salgstal, kampagner og aftaler
koordinere med indkøb, produktteam og marketing
sende status og evalueringer til leverandører
holde styr på tilbud, opfølgning og detaljer, så tingene lander rigtigt
Du kommer til at arbejde med blandt andet Excel, Trello/Monday, Power BI light, Metabase og AI-værktøjer.
Det svære ved jobbet
Du kan ikke altid gøre alle tilfredse.
Leverandøren vil én ting. AO har brug for noget andet. Marketing har en deadline. Indkøb har et forbehold. Så skal du kunne holde overblikket, spørge ind og få tingene videre.
I starten skal du lære mange nye mennesker, produkter, aftaler og arbejdsgange at kende. Det kræver nysgerrighed og energi. Til gengæld bliver du hurtigt sluppet fri, når du viser, at du tager ansvar.
Vi tror, du passer ind, hvis du
kan lide salg og kontakt med mennesker
tør ringe, spørge ind og følge op
er udadvendt uden at være “bilsælger"
kan holde styr på mange opgaver på én gang
er nysgerrig på både resultater, proces og mennesker
har blik for detaljer og følger ting til dørs
tør sige din mening, også når andre er uenige
Måske kommer du fra salg, kundeservice, telemarketing, retail, mediesalg, annoncesalg, indkøb eller noget helt andet, hvor du har arbejdet med kunder, behov og løsninger.
Du behøver ikke kunne det hele fra start. Men du skal ville lære det.
Det får du hos AO
Du får kommerciel erfaring tæt på en stor forretning. AO omsætter for alvor, og de rigtige beslutninger kan mærkes.
Du lærer at arbejde med leverandører, kampagner, salgstal og forhandlinger. Du får ansvar tidligt og et team, der både forventer noget af dig og hjælper dig, når du har brug for det.
AO er stor nok til, at du kan udvikle dig. Og tæt nok på i hverdagen til, at du ikke bare bliver et navn i et system.
Det praktiske
Stillingen er fuldtid og fast med base i Albertslund. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Opstart hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.
Har du spørgsmål, så kontakt Lasse Heitmann, Teamleder Digital Salg, på +45 5336 0071 eller LAH@ao.dk.
Send CV og en kort motiveret ansøgning senest 17. august 2026. Vi har planlagt 1. samtaler den 18. og 20. august og 2. samtaler den 25. august. Så ved du allerede nu, hvordan processen ser ud - og kan sætte et foreløbigt kryds i kalenderen.
Ansøg
Frist: 20/08/2026
Kontaktperson:
Lasse Heitmann
E-commerce account specialist & Teamleder
LAH@ao.dk
Stillingstype: Fuldtid
Jobområde: E-handel & Analyse/Data
Lokation: Digitalt Salg - Albertslund / Rørvang 3, 2620, Albertslund, Denmark
Log ind
Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent? Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer.
Forkerte oplysninger
Log ind
Glemt
Annullér
Glemt password
Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord. Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer.
Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet. Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor
Forny
Annullér
Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail.
Opret kodeord
Gem
Vil du gerne slette?
Hvis du sletter vil du miste alt data.
Slet
Slet ikke