Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Nine United A/S

KEY ACCOUNT MANAGER – GARMENT ACCESSORIES

Posted Updated
Discussion

Har du et stærkt salgsdrive, erfaring fra tekstilbranchen og talent for at åbne døre hos nye kunder? Hos STUDIO 9 søger vi en Key Account Manager, der udelukkende skal fokusere på at identificere, opsøge og udvikle nye kunder til vores Garment Accessories-afdeling.

OM STILLINGEN

I denne rolle bliver din vigtigste opgave at skabe ny forretning. Du identificerer og opsøger potentielle kunder og driver salgsprocessen fra første kontakt til et etableret samarbejde.

Med STUDIO 9’s kreative og skræddersyede løsninger inden for garment accessories får du stærke værktøjer til at præsentere vores løsninger og skabe værdi for både kunderne og vores forretning. Du får stor indflydelse på vores vækst og samarbejder tæt med kolleger på tværs af afdelinger og internationale kontorer.

Din arbejdsdag foregår i høj grad ude hos potentielle kunder, hvor du skaber relationer, afdækker behov og driver dialogen fremad. Derudover vil du have base på vores hovedkontor i den historiske gamle toldbod ved havnen i Horsens.

DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER

  • Analysere markedet og identificere relevante kundeemner og nye forretningsmuligheder
  • Opbygge din egen pipeline og drive salgsprocessen fra første kontakt til indgået samarbejde
  • Afdække kundernes behov og præsentere kreative, skræddersyede løsninger
  • Inddrage interne eksperter inden for blandt andet compliance og sustainability, når det er relevant for den konkrete løsning
  • Sikre en professionel overdragelse af projekter til koordinator-teamet, når samarbejdet er etableret
  • Arbejde målrettet med budgetter, salgsaktiviteter og fastsatte mål for ny forretning
  • Rapportere løbende om pipeline, aktiviteter og resultater til teamet

KVALIFIKATIONER

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med opsøgende B2B-salg og udvikling af nye kunder
  • Har erfaring fra tekstilbranchen og gerne et relevant netværk
  • Har en god forståelse for processerne i tekstilproduktion
  • Er dygtig til at afdække kundebehov og omsætte dem til relevante løsninger
  • Er kreativ og kommerciel i udviklingen af kundetilpassede koncepter
  • Arbejder struktureret med pipeline, opfølgning og langsigtede salgsprocesser
  • Behersker engelsk flydende i både skrift og tale

DIN PERSON

Du er vedholdende og initiativrig og trives med selv at tage ansvar for hele rejsen fra kundeemne til nyt samarbejde.

Du har et stærkt kommercielt mindset og formår at kombinere opsøgende salg med en oprigtig forståelse for kundens brand og behov.

Samtidig er du udadvendt, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du trives i en international organisation med højt tempo og tæt samarbejde på tværs af kontinenter, fagligheder og kulturer.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG

Send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Jesper Hassing på +45 4282 0856 eller jesper.hassing@nineunited.com.

OM STUDIO 9

Hos STUDIO 9 arbejder vi med branding in every detail. Vi designer og udvikler fysiske brandoplevelser for internationale fashion-, smykke- og lifestylebrands – fra garment accessories som fx labels og hangtags, til packaging og shop fixtures, vinduesdekorationer og komplette retailmiljøer. Vores arbejde spænder over hele processen fra den første idé og designudvikling til compliance, sourcing, produktion og levering.

STUDIO 9 er en del af Nine United-familien med hovedkontor i Horsens og indkøbskontorer på tværs af Europa og Asien. Vi har et tæt fællesskab og en kultur præget af samarbejde, tillid og stærke relationer.

Apply

See also

Sales jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.