Skip to content

Search jobs inside your AI agent. ClaudeChatGPTCursorGrok Bot

Connect

Tandlægerne.dk

NewBe an early applicant

Klinikassistent med sans for hygiejne

Posted Updated
Discussion

Description

Har du sans for hygiejne, øje for detaljen og trives du med at skabe orden og overblik?

Så er det måske dig, vi søger til vores klinik i Herlev!

Vi har nemlig netop brug for en ny kollega, der ved hvor afgørende sterilisation er for vores og vores patienters sikkerhed og sundhed.

Bliv en del af en moderne klinik med et stærkt fællesskab

Hos Tandlægen.dk på Stationsallén i Herlev får du din hverdag i flotte omgivelser på en moderne klinik med 8 klinikrum og udstyr som OP-røntgen og 3D-scanner.

Du bliver en del af et velfungerende team på 17 medarbejdere, heraf 5 klinikassistenter. Vi lægger vægt på en god stemning, hjælpsomhed og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både selvstændighed og faglig sparring.

Vi udfører alle former for tandbehandling – fra de almindelige til de mere komplicerede. Samtidig prioriterer vi den nærværende dialog med patienterne og lægger vægt på at skabe tillid og tryghed gennem hele behandlingsforløbet.

Din hverdag hos os

Din primære opgave bliver at arbejde i sterilen, hvor du med omhu og sans for detaljen er med til at sikre, at vores instrumenter håndteres korrekt, og at hygiejnen er i top.

Derudover hjælper du vores tandplejere ved spidsbelastninger, ligesom du lejlighedsvis vil assistere ved stolen og hjælpe med andre praktiske opgaver på klinikken.

Vi søger dig, der trives med at tage ansvar for dine opgaver og ved, hvor vigtig en rolle sterilisation og gode hygiejnerutiner spiller for både patienter og kolleger.

Vi forestiller os, at du …

  • Har overblik og sans for detaljen.
  • Er ansvarsbevidst og tager selvstændigt initiativ.
  • Er serviceminded, fleksibel og hjælpsom.
  • Trives med en hverdag, hvor struktur og kvalitet er vigtige.

Har du desuden kendskab til Aldente, er det en fordel.

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart snarest muligt. Løn aftales efter kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig?

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Helle Petersen eller Klinikejer Jacob Mørch på telefon 70 400 266

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Apply

See also

Healthcare jobs by country — openings, pay and top skills →