Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Klubben Søndervang

NewBe an early applicant

Klubben Søndervang søger en relationsstærk og engageret pædagog - UngiAarhus

Posted Updated
Discussion

Description

Vi leder ikke efter en, der bare er på arbejde. Vi leder efter en, der er til stede! En voksen, der tager initiativ, skaber relationer og tør bringe sig selv i spil. En kollega, der ved, at god pædagogik ikke kun handler om, hvad vi laver, men om det, der sker mellem mennesker.

I Klubben Søndervang tror vi på stærke relationer, faglighed og fællesskaber, hvor børn og unge oplever at høre til. Vi har ambitioner for vores pædagogiske arbejde, og vi søger en kollega, der har lyst til at være en aktiv del af det.

Kan du se dig selv hos os?

Så er Klubben Søndervang i UngiAarhus VEST måske din kommende arbejdsplads.

Vi er en dynamisk arbejdsplads i udvikling, hvor vi løbende tilpasser og kvalificerer vores pædagogiske praksis for at sikre høj kvalitet i arbejdet med vores børn og unge.

Vi tror på, at god pædagogik begynder med stærke relationer, nærværende voksne og evnen til at se det enkelte barn som en værdifuld del af fællesskabet.

Hos os er tydelige forventninger, fælles retning, faglig refleksion og opfølgning en naturlig del af hverdagen.

Vores udgangspunkt er enkelt: Det handler om børnene!

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En arbejdsplads i udvikling med en tydelig fælles retning
    Du bliver en del af en klub med ambitioner for det pædagogiske arbejde, hvor vi sammen skaber attraktive og udviklende fritids- og ungdomsmiljøer.
    Vi tager udgangspunkt i børnene og de unges behov, ressourcer og interesser og bringer vores forskellige faglige kompetencer i spil for at skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber.
    Vi er nysgerrige på vores praksis og har modet til at tænke nyt og justere kursen, når det skaber større værdi for børnene og de unge.
  • Et stærkt arbejdsfællesskab med engagement og overskud
    Vi ønsker en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, engagement og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
    Vi vægter tydelig kommunikation, gensidig respekt og et fælles ansvar for hverdagens opgaver. Hos os spiller vi hinanden gode og bidrager til en hverdag med energi, overskud og plads til både smil og faglig fordybelse.
    Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde skaber de bedste forudsætninger for at møde børnene og de unge med ro, nærvær og en positiv tilgang, også når hverdagen er travl.
  • Relationer og pædagogisk nærvær er fundamentet
    Du får mulighed for at blive en betydningsfuld voksen i børnene og de unges fritidsliv og være med til at skabe trygge rammer, hvor de oplever at høre til.
    Vi prioriterer nærværende voksne, der tager initiativ til kontakt, viser oprigtig interesse og møder børnene og de unge med varme, tydelighed og positive forventninger.
    Hos os er aktiviteterne et pædagogisk redskab til at skabe relationer, trivsel og deltagelse i fællesskaber - ikke et mål i sig selv.
  • Tydelig ledelse, faglig sparring og udvikling
    Du bliver en del af en arbejdsplads med tydelig ledelse, klare forventninger og en fælles pædagogisk retning.
    Vi arbejder systematisk med planlægning, refleksion, evaluering og opfølgning, så vi løbende udvikler vores praksis og sikrer kvaliteten i kerneopgaven.
    Du kan forvente en ledelse, der er tilgængelig for dialog og faglig sparring, følger op på fælles aftaler og understøtter din faglige udvikling.
    Derudover tilbyder UngiAarhus gennem kursusudvalget forskellige kompetence- og udviklingsforløb. Vi vægter opkvalificering højt og ser faglig udvikling som et fælles ansvar.
    Vi tror på, at arbejdsglæde, stærke relationer og høj pædagogisk kvalitet går hånd i hånd. Når vi lykkes sammen som professionelle voksne, skaber vi de bedste forudsætninger for, at børnene og de unge trives, udvikler sig og bliver en del af meningsfulde fællesskaber.
For i sidste ende handler det om børnene!

Hvem er du?

Vi søger en pædagog, der brænder for relations arbejdet, møder børnene og de unge med smittende energi og har lyst til at gøre en positiv forskel i deres fritidsliv.

Du er uddannet pædagog eller har en socialfaglig uddannelse og gerne erfaring fra klubområdet eller anden fritidspædagogisk praksis. Det vigtigste for os er dog din pædagogiske faglighed, dit engagement og din evne til at skabe stærke relationer.

Vi forestiller os, at du er en udadvendt, imødekommende og initiativrig person, der trives i samspillet med børn og unge. Du har et naturligt overskud, er nysgerrig på dem, du møder, og formår at skabe tryghed, glæde og deltagelse i fællesskabet.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Er stærk i relations arbejdet. Du er opsøgende, nærværende og oprigtigt interesseret i børnene og de unge. Du tager naturligt initiativ til kontakt og formår at skabe tillidsfulde relationer til både den enkelte og større grupper.
  • Har energi, engagement og pædagogisk overskud. Du er en synlig og aktiv voksen, der bidrager til en positiv stemning og møder børnene og de unge med varme, humor og tydelighed - også når hverdagen byder på udfordringer.
  • Tør bringe dig selv i spil. Du er ikke bange for at træde frem, tage initiativ og være en aktiv del af børnene og de unges fællesskaber. Du bruger din personlighed, humor og dit engagement til at skabe kontakt, begejstring og gode oplevelser, hvor du som voksen både kan gå foran, være deltagende og give plads til børnene og de unges egne initiativer.
  • Er fagligt velfunderet og reflekterende. Du har blik for børnene og de unges forskellige behov og forudsætninger og kan omsætte din faglighed til konkrete pædagogiske handlinger. Du er nysgerrig på egen praksis og har lyst til at udvikle dig gennem refleksion, sparring og fælles evaluering.
  • Tager ansvar og bidrager til den fælles retning. Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs. Du ser værdien i tydelige aftaler, fælles mål og et professionelt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes med kerneopgaven. Du er opsøgende og tager naturligt kontakt til din leder eller dine kolleger, hvis du er i tvivl om en opgave eller den bedste måde at løse den på.
  • Har blik for fællesskabet og børnenes deltagelsesmuligheder. Du arbejder inkluderende og ressourceorienteret og er optaget af at skabe rammer, hvor børn og unge med forskellige behov og forudsætninger oplever at høre til. Kendskab til special pædagogik er en fordel.
  • Er en engageret og samarbejdsorienteret kollega. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø med en positiv tilgang, tydelig kommunikation og lyst til at dele viden og erfaringer. Du trives med faglig sparring og ser samarbejde som en vigtig del af det pædagogiske arbejde.
  • Ser muligheder i det tværfaglige samarbejde. Du har lyst til at samarbejde med skole og øvrige fagprofessionelle om at skabe sammenhæng og gode udviklingsmuligheder i børnene og de unges hverdag.
Du behøver ikke være ekspert i bestemte aktiviteter. Vi er langt mere optagede af din evne til at bruge aktiviteter som et pædagogisk redskab til at skabe relationer, udvikling og meningsfulde fællesskaber.

Stillingen indebærer arbejde to aftener om ugen, hvor du bliver en vigtig del af vores ungdomsklub og arbejdet med de unge.

Kort sagt søger vi en kollega, der har hjertet med, begge ben på jorden og en stærk faglighed i rygsækken.

Hvem er vi?

Klubben Søndervang er en del af UngiAarhus VEST og har hjemme på Søndervangskolen, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et trygt, attraktivt og meningsfuldt fritidsliv for børn og unge.

Vi rummer både en fritidsklub for børn fra 4.-6. klasse og en ungdomsklub for unge fra 7. klasse og frem til det fyldte 18. år. Vores klub har et stort og mangfoldigt opland, der blandt andet omfatter Rosenhøj, Kjærslund og Søndervang, men vi byder også børn og unge fra det øvrige Aarhus velkommen.

Vi møder børn og unge med forskellige baggrunde, interesser, ressourcer og behov. Det skaber en spændende og levende hverdag, hvor relationer, fællesskaber og pædagogisk nærvær er afgørende for vores arbejde.

Vi er mere end et fritidstilbud - vi er en vigtig del af børnene og de unges hverdag og lokalområde.

Derfor prioriterer vi et tæt og forpligtende samarbejde med forældre og familier, Søndervangskolen, Get2Sport, de boligsociale aktører, Gadeplan og de opsøgende teams. Gennem dialog, fælles indsatser og stærke relationer på tværs arbejder vi for at skabe sammenhæng, trivsel og gode udviklingsmuligheder for børnene og de unge.

Vores tætte tilknytning til Søndervangskolen giver os samtidig gode muligheder for at skabe sammenhæng mellem børnenes skoleliv og fritidsliv, hvor vi gennem fælles indsatser og et tæt samarbejde understøtter deres trivsel, udvikling og deltagelse i positive fællesskaber.

Du bliver en del af en personalegruppe, hvor vi sammen arbejder på at udvikle et stærkt pædagogisk fællesskab med en tydelig retning og høje ambitioner for vores kerneopgave.

Samtidig bliver du en del af det større faglige og kollegiale fællesskab i UngiAarhus VEST, hvor der er mulighed for videndeling, faglige netværk og deltagelse i fælles udviklingsaktiviteter.

Har vi vakt din nysgerrighed?

Vi vil meget gerne fortælle mere om Klubben Søndervang, vores pædagogiske arbejde og de muligheder, der venter dig som vores kommende kollega.

Du er derfor meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Stefan Zeberg på telefon 29 27 84 95 for en uforpligtende snak om stillingen.

Måske er du vores kommende kollega? Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog, 32 timer/uge. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Tiltrædelsesdato: 4. januar 2027 eller snarest muligt

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte
Pædagogisk leder Stefan Zeberg, telefon: 29278495stze@aarhus.dk

Du kan få mere viden om UngiAarhus og klubben her:
Klubben Søndervang

Ansøgning, herunder dato for samtaler

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 22. november 2026

Vi forventer at afholde samtaler den 25. november 2026

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en by dækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og by dækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her:



Apply

See also

Education jobs by country — openings, pay and top skills →