Kokkeelev, Scandic Copenhagen
Er du ambitiøs og drømmer om at få Danmarks bedste uddannelse til kok, så tror vi på at du er vores nye kokkeelev på Scandic Copenhagen. Hos os vil du arbejde med de bedste råvarer og servere kvalitet og madglæde på hver eneste tallerken. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og med dine kollegers hjælp bliver du i løbet af din læretid knivskarp i køkkenet. Din glæde for at lære nyt og lave god mad smitter af på alle os andre – både dem, du arbejder tæt med og alle vores gæster. Du får rig mulighed for at udvikle dig som kokkeelev og som menneske. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Hvem er du
- Du brænder for gastronomi og gode råvarer
- Du er ambitiøs, flittig og ansvarsfuld
- Du interesserer dig for smag, konsistens, farver, udseende, råvarer og sammensætning af alle elementerne til den gode spiseoplevelse
- Du er lærenem og videbegærlig
- Du taler et nordisk sprog og/eller godt engelsk
Vi tilbyder
- Et job i Nordens største hotelkæde
- Skønne kolleger som alle arbejder med afsæt i vores fire værdier 'be caring, be you, be a pro and be bold'
- Faglig og personlig udvikling
- En kultur, hvor vi vil hinanden det godt, og hvor der er plads til alle
- Frokostordning, sundhedsforsikring, pension og gratis fitness på alle Scandic-hoteller i Danmark
- Rabat på Scandics 280 hoteller i Europa samt mulighed for at give friends and family rabat
- En arbejdsplads som er omfattet af overenskomster, som bl.a. sikrer dig ordnede arbejdsvilkår
- Jobgaranti efter endt uddannelse
Vi inviterer løbende til samtaler.
Scandic er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.