Køkkenmedarbejder til Nyborg Gymnasium
Talentech - Køkkenmedarbejder til Nyborg Gymnasium
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Køkkenmedarbejder til Nyborg Gymnasium
Køkkenet på Nyborg Gymnasium søger en ny kollega pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.
- En serviceminded kollega med sans for udvikling, trends, orden og service, der ikke er bange for give en hånd med i køkkenet.
Nyborg Gymnasium rummer en kostskole med omkring 190 elever fra 40 forskellige nationer, samt syv forskellige uddannelser: HHX, EUD, EUX, STX, IB, HF og 10. klasse. I alt rummer skolen ca. 1350 elever og 150 medarbejdere.
Køkkenet sørger dagligt for, at kostskoleeleverne får en alsidig og sund kost.
Vi søger en person, som kan lide at være i et miljø med unge mennesker og som har erfaring med arbejde i et storkøkken eller lignende.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- at afvikle bespisningen og passe buffeten i forbindelse med kostelevernes morgenmad, frokost og eftermiddagsmad
- at hjælpe til i køkkenet med blandt andet opfyldning og anretning.
- at hjælpe til med opvask og den daglige rengøring.
- at afvikle arrangementer og fester på kostskolen og skolen i samarbejde med køkkenet.
- at udvikle måden vi serverer mad på for vores unge elever, så det bliver mere interessant at deltage i måltiderne.
Vi har brug for en kollega, der:
- ser udvikling som en naturlig del af sin arbejdsdag.
- er åben, nærværende og imødekommende overfor sine kollegaer og skolens elever
- er ansvarlig og god til at strukturere sin egen arbejdsdag
- er initiativrig og forandringsparat
- er god til at overholde deadlines.
- værdsætter det gode samarbejde på flere niveauer og på tværs af faggrænser
- er serviceminded og har ja-hatten på
- sætter stor pris på frihed under ansvar
- kan begå sig på engelsk
Der vil i løbet af skoleåret kunne forekomme weekend- og aftenarbejde.
Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads, hvor du dagligt bliver mødt af glade kolleger og elever.
Fleksibilitet og menneskelige værdier er i højsædet - vi tror på det bedste i mennesker!
Stillingen er en deltidsstilling svarende til 33,5 timer pr. uge. Man får udbetalt en årlig løn, fordelt på 12 måneder, der svarer til den faktiske arbejdstid i den del af året, hvor institutionen har åbent. Arbejdstiden er hovedsageligt tilrettelagt i dagtimerne og tilpasset skolens og kostskolens daglige rytme og ferieplan.
Aflønningen sker i henhold til organisationsaftale mellem Staten og relevant organisation.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om skolen og kostskolen på vores hjemmeside www.nyborg-gym.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Peter Ulrik Due på e-mail: pdu@nyborg-gym.dk
Send din ansøgning til
Hvis du er interesseret i at arbejde i køkkenet på Nyborg Gymnasium, så søg stillingen ved at klikke på "søg stillingen" og sørg for, at ansøgningen er os i hænde senest fredag den 10. juli kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 31
Share
Share
Post
Email
Share
Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 10-07-2026
Startdato: 01-08-2026
Arbejdssted: Skolebakken 13
Stillingstype: Køkkenmedarbejder
Spørgsmål om jobbet
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail
Om Nyborg Gymnasium