Kontrolrumsoperatør til overvågning af brintproduktion I Career Site
Kontrolrumsoperatør til overvågning af brintproduktion I Career Site
Kontrolrumsoperatør til overvågning af brintproduktion
Vil du være en del af et team, der arbejder som operatør i kontrolrummet med ansvar for produktion og overvågning af sikkerhedssystemer af brintproduktion? Forestil dig en fremtid, hvor du spiller en afgørende rolle i at gøre verden grønnere gennem Power-to-X.
Hos Everfuel arbejder vi for at gøre verden til et bedre sted ved at vise vejen mod en fossilfri fremtid. Vi arbejder aktivt for den grønne energiomstilling ved at gøre grøn brint kommercielt attraktiv både som bæredygtigt brændstof i transportsektoren og som en grøn løsning til industrien.
Du er med til at sikre, at drift og sikkerhed altid har højeste prioritet
Du deler ansvaret for at holde anlægget i drift og sikre, at trailere fyldes med brint. Det udstyr, du overvåger, omfatter software, elektronik, mekaniske systemer, processystemer, kølesystemer og sikkerhedssystemer. Du vil derfor arbejde bredt teknisk og opnå stor indsigt i mange forskellige tekniske områder.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Arbejde i kontrolrummet på skiftehold, som er bemandet 24/7/365
Overvåge og betjene brintproduktionssystemer og sikre stabil, sikker og effektiv drift i henhold til den daglige produktionsplan
Fjernovervåge tankstationer og udføre korrigerende handlinger for at sikre oppetid og sikkerhed
Rapportere driftsforstyrrelser, alarmer og vedligeholdsbehov i asset management-systemet
Overvåge distributionsaktiviteter for brint og sikre sikker og forskriftsmæssig fyldning af brinttrailere
Koordinere med chauffører for at sikre rettidige og effektive leverancer til kunder
Håndtere kundehotline og yde support og vejledning
Supportere vedligehold ved at koordinere aktiviteter med interne teams og eksterne leverandører, herunder udstedelse, styring og kontrol af relevante arbejdstilladelser (PtW)
Proaktivt kommunikere med forskellige teams på tværs af drift, vedligehold, logistik og ledelse om anlæggets status og driftsforhold
Bidrage til omkostningseffektiv drift og optimeringer ved at identificere forbedringsmuligheder
Overvåge anlægsperformance, analysere trends og identificere muligheder for optimering
Sammen med dine seks kolleger dækker I alle døgnets timer. Du arbejder alene under dine 12-timers vagter (med 30 minutters overlap ved vagtskifte) og sikrer klare overleveringer til næste operatør. Du vil indgå i en rotationsplan med 3 arbejdsdage efterfulgt af 6 fridage (med forventning om ekstra vagter/kontordage/træningsdage eller hjemmearbejdsdage). Planen omfatter både dag- og nattevagter.
Din arbejdsplads vil være i Everfuel Tech-afdelingen i Fredericia, og du refererer til Operations Manager.
Hvem er du?
Du trives i et dynamisk miljø, kan lide hands-on driftsopgaver og motiveres af at udvikle dine tekniske og faglige kompetencer. Du har en relevant uddannelsesbaggrund, fx procesoperatør eller lignende, samt minimum 3 års erfaring fra kontrolrum. Erfaring med LOTO, arbejdstilladelser, SCADA-systemer, ATEX og P&ID’er er en fordel - men vi forventer ikke, at du er ekspert i det hele. Det vigtigste er, at du har en teknisk tilgang, er nysgerrig og motiveret for at lære nyt.
Vi forestiller os, at du har en stærk teknisk forståelse og hurtigt kan sætte dig ind i komplekse systemer, så du kan identificere potentielle fejl og kvalitetsudfordringer. Du skal kunne tilpasse dig skiftende situationer i realtid og håndtere både nødsituationer og ændrede krav.
Du har stærke engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt. Vi forventer også, at du har erfaring med ERP-systemer og forståelse for komplekst regel- og proceduremateriale. Da brint lagres under højt tryk og er en eksplosiv gas, er det afgørende, at du har et stærkt sikkerhedsfokus og aldrig går på kompromis med sikkerheden.
Stillingen er ideel for dig, hvis du trives med selvstændigt arbejde i en dynamisk og flad organisation med mange interessenter.
Om Everfuel
Everfuel leverer grøn brint til større flåder som busser, lastbiler samt til industrielle kunder. Grøn brint er et 100 % rent brændstof produceret fra vedvarende energikilder og spiller en central rolle i løsningen af Europas klimamæssige udfordringer.
Vores værdier guider alt, hvad vi gør. De er fundamentet for, hvordan vi samarbejder, udvikler os og driver forandring:
Vi transformerer sammen - som et fællesskab af udviklere og udførende kræfter, der arbejder for at frigøre brints fulde potentiale. Vi drives af ambition og ansvar og har et fælles ønske om at gøre en positiv forskel for vores kolleger og verden omkring os. Gennem samarbejde skaber vi varig værdi og fremmer en fossilfri fremtid.
Vi har base på Everfuel Farm i Høgild ved Herning og i Fredericia, hvor vi har opført et af Europas største elektrolyseanlæg samt moderne kontorfaciliteter. Din arbejdsplads vil være i Fredericia.
Som medarbejder hos Everfuel vil du:
Arbejde i en dynamisk og formålsdrevet virksomhed
Have indflydelse på beslutninger og forme fremtidens grønne energi
Spille en aktiv rolle i den grønne omstilling
Ansøgning og kontakt
Send venligst dit motiverede CV hurtigst muligt via vores karriereside. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, etnicitet eller religion. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Ansøgningsfristen er d 2. august. Første samtale afholdes online torsdag den 13. august, og anden samtale den 20. august.
Startdato: Hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Manager Nicholai Markstrøm på mail nma@everfuel.com eller telefon 60 19 83 12.
I uge 29 og 30 kan du desuden kontakte Senior People & Culture Partner Majken Jeppesen på mail mje@everfuel.com eller telefon 61 83 02 03 ved spørgsmål til stillingen.
I uge 31 holder vi ferie, og vi vil derfor først kunne besvare eventuelle henvendelser vedrørende stillingen, når vi er tilbage i uge 32.
Ansøg
Ansøg
Frist: 02/08/2026
Kontaktperson:
Nicholai Markstrøm
Operations Manager
+4560198312
nma@everfuel.com
Jobområde: Operations
Stillingstype: Fuldtid
Log ind
Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent? Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer.
Forkerte oplysninger
Log ind
Glemt
Annullér
Glemt password
Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord. Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer.
Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet. Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor
Forny
Annullér
Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail.
Opret kodeord
Gem
Vil du gerne slette?
Hvis du sletter vil du miste alt data.
Slet
Slet ikke