Sekretær til Aleris PP Vejle
Description
Vil du være en del af Kundeservice hos Aleris PP i Vejle?
Kan du se dig selv i en spændende, alsidig og travl hverdag, som har kommunikation og samarbejde som nøgleord? Hvis du brænder for at levere god service, og du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, eller har erfaring fra lignede stilling, så er det måske dig, vi leder efter.
Aleris PP, Vejle
Velkommen til Aleris PP
Vi befinder os på Hjulmagervej 8B, 7100 Vejle, som er centralt placeret tæt ved motorvejen. Hos Aleris PP yder vi psykologisk og psykiatriske ydelser til forsikringsselskaber, kommuner og ikke mindst private personer herunder voksne, unge og børn, der ønsker hjælp og støtte til udredning og behandling af psykiske helbredsudfordringer.
Det er vigtigt for os, at vi skaber et trygt og tillidsfuldt miljø. Det gælder både for vores kunder og vores medarbejdere.
Du bliver den centrale nøgleperson hos Aleris PP
Du bliver en del af et stort, landsdækkende team, men får din faste base på klinikken i Vejle. Sammen med de øvrige kundeservicemedarbejdere bliver du en nøgleperson i klinikkens daglige drift. Rollen indebærer desuden et tæt og tværfagligt samarbejde med både læger, psykologer og sygeplejersker.
Arbejdsopgaverne består bl.a. af:
- Kontakt til samarbejdspartnere som forsikringsselskaber, kommuner og private personer
- Booking af tider og forløb, herunder receptionsbemanding
- Telefonbetjening
- Produktionsplanlægning, optimering og ændring af kalendere
- Håndtering ved sygemeldinger og mailbesvarelse
Som person er du positiv, imødekommende og en teamplayer, der gerne hjælper til, at vi alle kommer i mål.
Den ideelle kandidat har erfaring som lægesekretær, SAK eller har en tilsvarende profil inden for sundhedsområdet. Vigtigst er det, at du har solid forståelse for sundhedsadministration og trives i rollen som klinikkens ansigt udadtil.
Da du bliver en af vores nøglepersoner på klinikken i Vejle, er det vigtigt, du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger - også når tingene går stærkt. Du skal besidde gå-på-mod og være indstillet på, at andre faggrupper også bliver dine tætteste kollegaer i dagligdagen.
Hvorfor arbejde hos Aleris PP?
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor patienten altid er i fokus og servicen er høj. Derudover er det et meningsfyldt arbejde med vekslende arbejdsopgaver, og hos os har vi en åben dialog. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater.
Vi tilbyder dig en fast stilling på 30-37 timer om ugen inkl. frokostpause og med pension samt arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Du skal glæde til dig at blive en del af Aleris PP
Nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så kan du kontakte klinikchef Rikke Augustinussen, på mail: rikke.augustinusssen@aleris.dk eller på telefon: 41978596
Lyder dette som et job for dig?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest. Anvend knappen "Søg stillingen" til højre. Der er ansøgningsfrist den 22. november 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 48
Vi glæder os til at høre fra dig