freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Lån & Spar Bank A/S - Finansiel rådgiver til Lån & Spar på Peter Bangsvej

Open 44d
Lån & Spar Bank A/S - Finansiel rådgiver til Lån & Spar på Peter Bangsvej Finansiel rådgiver Finansiel rådgiver til Lån & Spar på Peter Bangsvej Vil du rådgive kunder med solid økonomi, arbejde bredt med bolig, pension, investering og daglig økonomi - og samtidig være en del af en filial med høj faglighed, god energi og stærkt kollegaskab? I Lån & Spar tror vi på, at gode kundeoplevelser starter med rådgivere, der trives, udvikler sig og føler sig som en vigtig del af fællesskabet. I filialen på Peter Bangsvej bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og lykkes sammen. Om jobbet Som finansiel rådgiver får du ansvaret for din egen kundeportefølje og rådgiver privatkunder med udgangspunkt i deres samlede økonomi. Dit fokus bliver at skabe sammenhængende og værdiskabende løsninger - uanset om kundens behov handler om bolig, pension, investering eller hverdagens økonomi. Hos Lån & Spar har vi Danmarks bedste kunder. Mange af vores kunder er medlemmer af vores ejerorganisationer - kunder med solid økonomi og høje forventninger til kvalitet, nærvær og ordentlig rådgivning. Det giver dig gode muligheder for at opbygge stærke relationer og arbejde i dybden med kundernes behov. Dine opgaver bliver blandt andet at: rådgive privatkunder med fokus på helhed, kvalitet og langsigtede relationer skabe løsninger med reel værdi inden for bolig, pension, investering og daglig økonomi drive og udvikle din egen kundeportefølje sikre stærke kundeoplevelser gennem nærværende, serviceminded og ordentlig rådgivning bidrage aktivt til filialens fællesskab, faglige sparring og videndeling Vi forventer, at du i løbet af de første 6-12 måneder etablerer dig som en betroet rådgiver for dine kunder og bliver en aktiv del af teamet og filialens faglige udvikling. Om filialen Vi er et stærkt team bestående af 8 topmotiverede rådgivere og 2 uddannelsespladser. Vi kan lide at arbejde i et hurtigt tempo med god energi - men altid uden at gå på kompromis med ordentlighed over for kunderne. Vi tror på at give plads, uddelegere og motivere, og vi forventer til gengæld, at du bidrager med solid indsats, helhedsrådgivning og lysten til at skabe resultater. Om dig Du er en rådgiver, der motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem helhedsrådgivning. Du trives med at arbejde bredt på tværs af kundens økonomi og har lyst til at udvikle både dine egne kompetencer og det fællesskab, du bliver en del af. Vi forestiller os, at du: har erfaring med rådgivning af privatkunder arbejder struktureret og tager ansvar for din portefølje har interesse for bolig, pension, investering og daglig økonomi er serviceminded og optaget af høj kundetilfredshed bidrager positivt til et team med sparring, videndeling og godt kollegaskab har drive, nysgerrighed og lyst til fortsat faglig udvikling Hvad får du hos os? Du får en karriere i en bank med fladt hierarki, stærkt samarbejde og kort vej fra idé til handling. Du bliver en del af en dynamisk filial, hvor vi sætter fællesskab og faglig udvikling i højsædet. Hos os får du mulighed for at arbejde bredt inden for rådgivning og få indflydelse på både din egen og teamets udvikling. Du får blandt andet: Grundig onboarding tæt sparring med både leder og kolleger gode muligheder for faglig udvikling og specialisering moderne værktøjer, der gør hverdagen lettere fleksibilitet, trivsel og et stærkt fællesskab en hverdag med ansvar, faglig fordybelse og mulighed for at skabe resultater Kort sagt: Du får plads til at udvikle dig som rådgiver i et miljø, hvor gode kundeoplevelser, stærkt samarbejde og lysten til at skabe resultater går hånd i hånd. Kan du se dig selv hos os? Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning - vi vil blot bede dig uploade dit CV. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et. Vi ønsker kollegaer med forskellig baggrund, så uanset alder, kønsidentitet, oprindelse, handicap eller noget helt fjerde, er du velkommen til at søge stillingen. Og du behøver ikke vedlægge billede af dig selv. Har du spørgsmål? Så kontakt Filialdirektør, Mette Bendix Müller, på tlf. 23 41 77 52 eller mail mbm@lsb.dk. Vi holder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig! Tilbage til joblisten Printvenlig version Send ansøgning Del på: Region: Region Hovedstaden Jobtype: Fast Arbejdstid: Fuldtid Arbejdsdage: Dag Stillingstyper: Finansiel rådgivning Ansøgningsfrist: 10-08-2026 Arbejdssted: Frederiksberg Yderligere oplysninger fås hos: Mette Bendix Müller Mobil: +45 23 41 77 52 Hjemmeside: https://lsb.dk Kontoradresse: Peter Bangs Vej 61 2000 Frederiksberg Se placering: Lån & Spar Bank A/S For dig. Og dem omkring dig Vi blev grundlagt i 1880 med det formål at skabe en bank, der gav mulighed for at låne penge på rimelige vilkår. Men Lån & Spar adskiller sig fra andre banker. Vi er skab af - og for de fagforbund, der ejer os. Derfor tror vi på fællesskabet - og på styrken ved at stå sammen. Det gælder vores ejere, vores kunder og vores medarbejdere. I dag er vi ejet af mere end 50 faglige organisationer og foreninger, hvis medlemmer får fordele hos os, som de ikke finder andre steder. Med andre ord er kundernes interesser vores interesse. Vores særlige ejerskab betyder, at vi kan tilbyde skræddersyet rådgivning, fordi vi kender vores kunders fag, branche og vilkår. Selvom meget er sket, siden vi blev grundlagt, er vores vision stadig den samme. Vi arbejder for at give vores kunder de bedste rammer for en sund økonomi. Lån & Spar er kendetegnet ved en uformel organisation, hvor det er naturligt at tage ansvar og initiativ i hverdagen. Vi har et stærkt fokus på arbejdsglæde og trivsel, og vi lægger vægt på, at den enkelte medarbejder kan udvikle sine faglige og personlige kompetencer. Fx bakker vi op om både interne og eksterne udviklingsforløb. Det giver medarbejderne mulighed for at forme deres egen karrierevej.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available