Medarbejder med el-faglig baggrund til maskinopbygning i Tørring

Har du erfaring med kabelføring og el-montage, og har du lyst til at være med til at bygge specialmaskiner i et moderne produktionsmiljø?

Vi søger en medarbejder med en el-faglig baggrund til en spændende stilling vest for Horsens. Du bliver en del af et stærkt produktionsteam, hvor du får en vigtig rolle i den elektriske opbygning af specialmaskiner. Hverdagen byder på alsidige opgaver, hvor kvalitet, præcision og godt håndværk er i fokus.

Det kommer du til at lave

  • Elektrisk opbygning af specialmaskiner

  • Trække og montere kabler på maskiner

  • Tilslutte komponenter

  • Arbejde ud fra el-tegninger og dokumentation

  • Funktionsafprøvning og kvalitetssikring af de elektriske installationer

  • Samarbejde med kollegaer i produktion og montage om den færdige maskine.

Det lægger vi vægt på

  • Du har en el-faglig baggrund

  • Du har erfaring med kabelføring og el-montage

  • Du har arbejdet med tilslutning af komponenter og tavler

  • Du kan læse el-tegninger eller har lyst til at lære det

  • Du arbejder omhyggeligt og har fokus på kvalitet

  • Du er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver.

Din uddannelse er ikke afgørende. Du kan være elektriker, automatiktekniker eller have en anden relevant baggrund. Det vigtigste er, at du har erfaring med el-arbejde og lyst til at bygge specialmaskiner.

Det tilbyder virksomheden

  • En fast stilling med spændende og afvekslende opgaver

  • Arbejde med opbygning af moderne specialmaskiner

  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige kollegaer

  • Gode arbejdsforhold og ordnede rammer

  • Mulighed for faglig udvikling

  • Løn efter kvalifikationer

  • En virksomhed med en fyldt ordrebog og fokus på kvalitet.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Møller hos BECH Personale, afdeling Byg og Metal, på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:

Mandag - torsdag kl. 07:00 - 15:00
Fredag kl. 07:00 - 14:00.

BECH Personale står for rekrutteringen på vegne af vores samarbejdspartner. Alle ansøgninger og henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit CV allerede i dag.

Vi har ikke behov for en ansøgning. Dit CV er nok til at komme i betragtning.