Medarbejder til Business Customer Service i Danske Bank, Århus
Vil du være med til at skabe de bedste kundeoplevelser for vores erhvervskunder i Danske Bank? Er du løsningsorienteret, finder gode og innovative løsninger og motiveres du af at gøre en positiv forskel? Så er det dig, vi søger til vores team, hvor vi fokuserer på at gøre netop dét hver dag. Lige nu søger vi en ny kollega til fuldtid i Business Customer Service i Danske Bank, Århus.
Business Customer Service i Aarhus er en del af Nordic Customer Care DK. Selvom stillingen er baseret i Århus, er Customer Care spredt ud over fire forskellige steder i Danmark – Glostrup, Aalborg, Århus og Kolding. Hver dag arbejder vi for vores erhvervskunder sammen med kollegaer på tværs af Sjælland og Jylland.
Sådan skaber vi værdi for vores erhvervskunder
Som en del af Business Customer Service Aarhus bliver du en del af et engageret team med dygtige og motiverede kollegaer. Her vil du opleve masser af muligheder for at få sparring og støtte. Vi brænder for at skabe værdi for vores erhvervskunder ved at rådgive og støtte dem i deres daglige bankbehov via telefon og chat. I jobbet vil du have en bred berøringsflade inden for banken og du vil samarbejde tæt med kollegaer på tværs for at skabe de allerbedste oplevelser for vores kunder, som kan være alt fra små, mellemstore og større erhvervskunder, der har brug for vores rådgivning.
I Business Customer Service prioriterer vi en sund kultur med en positiv tone, gode relationer og respektfuld kommunikation. Teamet er meget kundeorienteret og bestræber sig efter altid at levere hurtige og nemme løsninger for kunderne, og vi sætter en stor ære i at være med til at skabe værdi i alle vores interaktioner.
Samarbejde og udvikling – fagligt og personligt
For at kunne levere i denne rolle er det vigtigt, at du motiveres af at rådgive og støtte erhvervskunder. Du formår at sætte dig ind i kundens situation og besidder evnen til at finde den helt rigtige løsning for kunden. Ligeledes skal du have evnen til at samarbejde med andre og du møder samarbejdspartnere med tillid og åbenhed.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende stilling tidligere. Din baggrund er ikke det vigtigste, men det er essentielt, at du brænder for at skabe gode kundeoplevelser og har en positiv indstilling. Vi ønsker at du:
- Kan arbejde uafhængigt og bevare produktiviteten i perioder med høj aktivitet
- Er med til at bidrage til din egen og teamets faglige og sociale udvikling
- Har gode kommunikationsevner
- Kan tale og skrive på engelsk
Kunne du tænke dig at være med i teamet og bidrage til fælles resultater? Så er det nu du har chancen!
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Care Direct, Christian Bech Jensen på telefon 28 73 30 50/ mail: chrije@danskebank.dk
Vi vil løbende afholde samtaler med relevante ansøgere, så ansøg venligst hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!