freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Museumsinspektør med ansvar for samlingsarbejde søges til Energimuseet

This position is no longer accepting applications(closed Aug 20, 2026).
Museumsinspektør med ansvar for samlingsarbejde søges til Energimuseet - Danske Museer - ODM Søg Museumsinspektør med ansvar for samlingsarbejde søges til Energimuseet Energimuseet søger en museumsinspektør, der kan tage det primære ansvar for koordinering og udvikling af museets samlingsarbejde, og som samtidig har lyst til at bidrage til forskning, vidensformidling, projektudvikling og udstillingsudvikling i tæt samarbejde med museets øvrige faglige medarbejdere. Om stillingen Energimuseet er et specialmuseum med store ambitioner. Vi er et dedikeret team, hvor samarbejde, fleksibilitet og faglig nysgerrighed er en vigtig del af hverdagen. Som museumsinspektør får du en central rolle i museets faglige arbejde og mulighed for at præge udviklingen af både samlinger, forskning og museal formidling. Du bliver den primære tovholder på museets samlingsarbejde og koordinerer indsatsen sammen med vores engagerede frivillige. Samtidig bidrager du til forskning og vidensproduktion og deltager i udviklingen af udstillinger og projekter i samarbejde med museets erfarne museumsinspektør og stærke formidlingsteam, og indgår som led museets drift sammen med alle museets medarbejdere. Stillingen supplerer museets eksisterende museumsinspektør, der har ansvar for udstillinger, og den nye inspektør får således det primære faglige ansvar for registrering og samling. Stillingen rummer både strategiske og praktiske opgaver og giver gode muligheder for at sætte dit præg på museets faglige udvikling i de kommende år. Dine arbejdsområder Samlingskoordinering og -drift Du får det primære ansvar for at skabe overblik og fremdrift i museets samlingsarbejde gennem: Samlingsudvikling, registrering og dokumentation af genstande, fotos og arkivmateriale Arbejde med kvalitetssikring, herunder bevaringsforhold, konservering og kassation Koordinering og understøttelse af samlingsarbejdet og museets frivillige på samlingsområdet Forskning og vidensproduktion Du bidrager til museets faglige udvikling gennem: Forskning, og herunder samarbejde med universiteter, museer og andre forskningsmiljøer Formidling af viden om energihistorie og grøn omstilling, både skriftligt og mundtligt Bidrag til digitale platforme, podcasts og andre formidlingsformater Øvrige opgaver Som en del af et mindre museum vil du også bidrage til: Udstillingsudvikling og konceptarbejde, herunder fundraising og projektudvikling Faglige henvendelser og rapportering til myndigheder Lejlighedsvise rundvisninger, arrangementer og øvrige museale formidlingsopgaver Almindelige driftsopgaver, når det er nødvendigt. Vi forestiller os, at du Har en relevant kandidatuddannelse inden for historie, etnologi, STS eller beslægtede fagområder Har erfaring med registrering og samlingsforvaltning på museum eller tilsvarende institution Har erfaring med, eller interesse for, forskning og vidensproduktion og flair for formidling - gerne også i digitale formater Er god til at koordinere, prioritere og skabe struktur og arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige samarbejder Trives i samarbejdet med frivillige og forskellige fagligheder Har interesse for energi-, teknologi- eller kulturhistorie Er tryg ved at kommunikere på både dansk og engelsk Erfaring med fundraising og fondsansøgninger er en fordel, men ikke et krav. Vi tilbyder En alsidig stilling med høj faglig bredde og stor variation i opgaverne Mulighed for at præge udviklingen af et museum i forandring Tæt samarbejde med engagerede kolleger og frivillige Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje Gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse Om Energimuseet Energimuseet er Danmarks museum for energi, elektrificering, varme og grøn omstilling. Museet arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, kulturhistorie, samfund og hverdagsliv og rummer historiske samlinger, udstillinger, undervisning og aktiviteter. Museet er en selvejende institution beliggende i naturskønne omgivelser ved Tange Sø i Bjerringbro og arbejder målrettet på som statsanerkendt kulturinstitution at styrke sin rolle som nationalt formidlingscenter for energiens historie og fremtid. Praktiske oplysninger Stillingen er en fuldtidsstilling med reference til direktøren. Der kan forekomme enkelte arbejdsdage i weekender og aftener i forbindelse med arrangementer og events. Tiltrædelse: Tidligst 1. oktober 2026 Ansøgningsfrist: 23. august 2026. Send ansøgning og CV til job@energimuseet.dk Jobsamtaler forventes at finde sted medio september. Kontakt Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os: Simon Olling Rebsdorf, direktør Tlf. +45 61 51 77 14 sor@energimuseet.dk Christina Louise Lykkeberg Sørensen, museumsinspektør Tlf. +45 86 68 42 11- tryk 3 for "Samling" cs@energimuseet.dk

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available