Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Kalundborg Kommune

NewBe an early applicant

Musisk Skole Kalundborg søger musikuddannet underviser til violin-undervisning

Posted Updated
Discussion

Description


Musisk Skole Kalundborg søger musikuddannet underviser til varetagelse af violin-undervisning pr. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter

Stillingen er på ca. 9/37 timer ugentligt

Arbejdsområder

Vi søger en engageret, inspirerende og fagligt kompetent violinunderviser med undervisningserfaring og lyst til at indgå i arbejdsfællesskaber med dine kolleger. Du vil komme til at undervise børn og unge, der kommer med vidt forskellige forudsætninger, fra begynder- til talentelever, og såvel i ene- som i holdundervisning.

Pt. ligger undervisningen om mandagen med arbejdstid fra kl. 12.45 til kl. 20, og foregår i Musisk Skoles lokaler på Skovbrynet 55 i Kalundborg, hvor du vil være tæt på cellolærer, der også underviser mandag samt andre undervisere og administration og ledelse. Det vil være hensigtsmæssigt for eleverne, hvis vi kan undgå at flytte undervisningsdag.

At du har erfaring som aktiv musiker vil også være et plus. Der kan blive mulighed for udvidelse af stillingen, for udover musikundervisning og de direkte opgaver knyttet hertil, bidrager Musisk Skole nemlig til mange forskellige tværgående projekter og samarbejder, som du vil have mulighed for at byde ind i.

Undervisningsrelaterede opgaver samt øvrige opgaver og personaledage kan forekomme på andre ugedage end dine undervisningsdage i henhold til vores arbejdssæson-plan og gældende arbejdstidsaftale. Udover de fastlagte 36 ugers undervisning forekommer således arbejdsuger til øvrige arbejdsopgaver, som aftales og afstemmes med skolens ledelse i god tid.

Vi kan tilbyde
  • arbejdsfællesskaber med særdeles aktive og fagligt kompetente kollegaer
  • en velrenommeret Musisk Skole, hvor du kan være med til at præge udviklingen
  • gode fysiske rammer og tjekkede faciliteter i en central lokalitet, hvor ledelse/administration også er til stede
  • et udfordrende job med en afvekslende hverdag med mange bolde i luften - i et godt og berigende samarbejde med kvalitetsbevidste og humørfyldte kollegaer.
Vi forventer
  • at du har dokumenteret uddannelse i musik med en stærk faglig profil i violin
  • at du har undervisningserfaring og formår at danne gode sociale relationer mellem de børn og unge du har med at gøre
  • at du er tydelig og anerkendende i dialogen med eleverne
  • at du kan kommunikere på dansk
  • at du er opsøgende, nytænkende og søger samarbejdet
  • at du er kompetent – både instrumentalt og pædagogisk
  • at du sætter trivsel mellem mennesker højt
  • at du tager medansvar for udvikling af Musisk Skoles mål og indsatser.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til musikskoleoverenskomsten indgået mellem KL og FMM.
Lønnen ligger på 94.540 kr. – 115.041 kr. årligt ved en ansættelsesgrad på 9/37 alt efter anciennitet inden for musikskoleoverenskomsten + et grundlønstillæg som er 1.500 kr. pr. år på fuld tid (31.03.2000-niveau) og som reduceres i forhold til beskæftigelsesgrad.

Stillingen tiltrædes pr. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.

Om Musisk Skole

Musisk Skole har p.t. 23 fastansatte lærere, dertil er vikarer tilknyttet i det omfang det er muligt. Herudover en ledelse og administration, der består af leder, souschef og administrativ koordinator. Derudover varetager en række medarbejdere med nærmere fastsat timetal (udover deres undervisningsopgaver) funktioner / koordinatorroller inden for talentlinje, forskole, korskole, PR, projekter, klassiske koncerter, mv.

Musisk Skole underviser hovedsagelig børn og unge op til 25 år, men kan desuden tilbyde undervisning til voksne. Musisk Skole leverer en bred vifte af undervisningstilbud i musik, teater og dans baseret på høj professionel kvalitetsundervisning af uddannede lærere. Undervisningstilbuddene til musik omfatter så vidt muligt alle instrumentgrupper, såvel rytmiske som klassiske genrer, og såvel instrumental/vokal-undervisning som sammenspil.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Musisk Skole, Heidi Holme Bjerborg på tlf. 5182 6452 eller mail: hiha@kalundborg.dk. (Kan ikke kontaktes fra 11/11 til 18/11 grundet ferie).

Du kan også få et indtryk af Musisk Skole via vores hjemmeside: og du er velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Ansøgning

Skriftlig ansøgning (gerne max en side) samt CV og dokumentation for uddannelse sendes elektronisk senest 1. december 2026. Kun elektronisk indsendte ansøgninger sendt via link herunder kommer i betragtning.

Samtaler samt et lille setup med undervisning af en elev, afholdes tirsdag 8. december 2026 på Musisk Skole Kalundborg, Skovbrynet 55, 4400 Kalundborg. Hvis du udpeges til samtale, vil du indbydes hertil snarest muligt efter ansøgningsfristen.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Apply

See also

Education jobs by country — openings, pay and top skills →