Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Bjerregrav Friskole

NewBe an early applicant

Pædagog, pau eller lignende søges

Posted Updated
Discussion

Description

Vild med nærvær, natur og små mennesker med store personligheder?

Så er det måske lige dig, vi mangler i vores børnehus!

Bjerregrav Friskole og Børnehus søger en nysgerrig, legesyg og nærværende kollega til en fast stilling på 34 timer om ugen med opstart 1. januar 2027.

Hos os får du det bedste fra to verdener, da du bliver en del af både vores børnehave og SFO – med omtrent halvdelen af dine timer hvert sted.

Kan du se dig selv i det her?

✓

Du får energi af at være sammen med børn i alderen 3–9 år og bliver oprigtigt nysgerrig på deres små og store verdener.

✓

Du tror på, at tryghed, nærvær og gode relationer er fundamentet for, at børn kan vokse og blive stærke små mennesker.

✓

Du ser muligheder frem for begrænsninger – også når tingene ikke lige går som planlagt.

✓

Du kan både være den voksne, der hopper med i vandpytten, og den, der skaber ro, retning og trygge rammer.

✓

Du har let til smil, et glimt i øjet og tror på, at humor og varme gør en forskel i hverdagen.

✓

Du synes, at en dag i gummistøvler kan være mindst lige så fantastisk som en dag indenfor.

Hos os er der plads til idéer, initiativ og forskellighed

Vi er en fri børnehave, og det betyder, at vi har mulighed for at tænke kreativt, gribe børnenes initiativer og forme en hverdag, hvor det pædagogiske giver mening.

Vi tror på, at de bedste dage skabes i fællesskab, og at gode relationer mellem børn og voksne er noget af det vigtigste, vi kan give videre.

Hvem er vi?

Vi er en friskole og et børnehus hvor der i øjeblikket er 33 børn i børnehaven, 55 børn i SFO'en og 180 elever på skolen.

Vi ligger ca. 15 km nord for Viborg, midt i den skønneste natur, hvor skov, bæk og shelterområde nærmest er en forlængelse af vores legeplads.

Vi er vilde med udeliv! Naturen er ikke bare et sted, vi besøger – den er en naturlig del af vores hverdag og et fantastisk rum for leg, læring, fordybelse og fællesskab.

Vi er en del af Bjerregrav Friskole, og det tætte samarbejde mellem børnehave, SFO og skole er noget, vi værdsætter højt.

Flere af vores medarbejdere arbejder både i børnehaven og SFO'en, og det er med til at skabe genkendelighed, tryghed og gode overgange for børnene.

Vi bruger også skolens faciliteter, blandt andet minihal og madkundskabslokale. Vi deltager i morgensamling, tager i svømmehallen med de ældste børnehavebørn og drager indimellem på eventyr i skolens bus.

Herredsvejen 133 9632 Møldrup Tlf.8669 1283

Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og brænder for at skabe en tryg, sjov og udviklende hverdag for børnene.

Vi har desuden en fantastisk forældregruppe og et lokalsamfund, der bakker op om vores sted.

Og så har vi selvfølgelig de sødeste børn i miles omkreds – og nogle ret fantastiske kollegaer, hvis vi selv skal sige det!

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab?

Så vil vi glæde os til at høre fra dig!

Du er meget velkommen til at komme forbi og opleve vores børnehus. Vi viser med glæde rundt, giver en kop kaffe og fortæller om vores hverdag.

Du kan kontakte afdelingsleder Nanna Dalby Buskov på 86 69 12 83 (tast 6), hvis du har spørgsmål eller gerne vil aftale et besøg.

Læs mere om os på vores hjemmeside og følg endelig med på vores Facebookside

Stillingen: Fastansættelse på 34 timer om ugen, fordelt mellem børnehave og SFO.

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Ansøgningsfrist: Søndag den 22. november 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Onsdag den 25. november 2026

Løn: Efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning til kontor@bjerregravfriskole.dk, og stil den til afdelingsleder Nanna Dalby Buskov.

Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Apply

See also

Education jobs by country — openings, pay and top skills →