Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Børnehuset Lærkereden

NewBe an early applicant

Pædagog til Børnehuset Lærkereden

Posted Updated
Discussion

Description

Er du vild med at arbejde med samfundets skønneste målgruppe og deres forældre, så kom og vær med i vores børnehave. Vi har brug for en pædagog der møder børnene med omsorg og nærvær, samt vægter den legende tilgang højt. Du står ikke tilbage for daglig sparring og feedback og går på arbejde for at møde kolleger, der vil samarbejde og udvikle for at optimerer børnenes hverdag.

Børnehuset Lærkereden er en integreret institution i Lading, vi har gode rummelige faciliteter både inde og ude og er lige nu normeret til 30 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn.
Vi vægter trygge omgivelser og derfor har vi stor fokus på at forandre hverdagen ud fra børnenes behov. Vi vægter det store fællesskab og lykkedes med at holde fællessamling med vuggestuen hver fredag. Vi er optagede af at organisere og positionere os, så vi kan være nærværende og aktive deltagere i børnenes hverdag. Med afsæt i det nye børnesyn arbejder vi bevidst ud fra, at det altid er de voksne, der har ansvaret for at skabe og vedligeholde en tryg og positiv relation til det enkelte barn. Børn der kommer i Lærkereden skal møde en hverdag der er tryg, anerkendende, udviklende.

I Lærkereden er vi optaget af natur og udeliv og er med i Friluftrådets Grønne Spirer program. Ligeledes har vi en særlig opmærksomhed i at arbejde med børns følelser og oplever at vi med elementer fra Face:It får skabt et fælles sprog og forståelse for hinanden.

Vi søger en pædagog, der kan
  • arbejde nærværende i samspil med børn og voksne
  • skabe overblik og udvise ansvarlighed i hverdagen
  • arbejde selvstændigt med en børnegruppe og kunne lede både foran, bagved og ved siden af
  • fremstå klar og tydelig i kommunikationen
  • tage initiativ, være åben og kunne træde frem foran børn og forældre og vil samarbejdet – også når det bliver svært
  • skabe gode relationer til børn og voksne
  • arbejde ud fra Lærkeredens pædagogiske grundlag og læreplan.

Vi kan tilbyde
  • en institution med stor erfaring og faglighed
  • et godt arbejdsmiljø med masser af humor
  • kollegaer, der er nysgerrige og med på nye tiltag/initiativer
  • muligheder for at afprøve og øve
  • en institution med plads til forskelligheder og fokus på trivsel
  • en fleksibel institution med fokus på refleksion, faglighed, børnenes spor og en genkendelig struktur i hverdagen
  • gode muligheder for efteruddannelse.

Vi vil rigtig gerne inviterer dig ind til en snak og en rundvisning, hvis opslaget har vakt din interesse. Du kan kontakte daglig leder Louise Lassen Bjerregaard på llbj@favrskov.dk, mobil 40 47 10 60 eller områdeleder Brian Leth Hansen, blha@favrskov.dk, mobil 27 64 19 40. Hold dig ikke tilbage, da vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Apply

See also

Education jobs by country — openings, pay and top skills →