Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Klausen & Partners A/S

NewBe an early applicant

Performance Marketing Associate

Posted Updated
Discussion

Vil du arbejde med B2B-marketing på højt niveau i spændingsfeltet mellem strategisk rådgivning og operationel eksekvering? Som Performance Marketing Associate skaber du målbar værdi på tværs af kanaler for nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder.

Velkommen til Performance-teamet

Du bliver en del af vores Performance-team, hvor vi hjælper kunder med at skabe kommerciel effekt gennem data, kreativitet og kanalforståelse. Vi arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af bureauet – særligt vores strategiske og kreative teams – for at sikre sammenhæng mellem brand, budskaber og performance.

I rollen får du et selvstændigt ansvar i tæt samarbejde med både kunder og kolleger. Du overtager ansvaret for leverancer til eksisterende kunder og bidrager samtidig til at udvikle nye kundesamarbejder – med fokus på rådgivning, eksekvering og indsigt.

Dine opgaver

  • Planlægning og eksekvering af kampagner på sociale medier i Meta Ads Manager og LinkedIn Campaign Manager samt i Google Ads
  • Optimering og analyse af kampagner på tværs af kanaler
  • Deltagelse i kundemøder med ansvar for rådgivning og sparring om strategi, data og nye muligheder
  • Løbende test, evaluering og rapportering af resultater
  • Tværfagligt samarbejde om at skabe kampagner, der giver målbar effekt

Du får en betydningsfuld rolle og stor indflydelse på vores kunders forretning!

Vi leder efter dig, der…

  • Har mindst 2 års erfaring med paid social og kunderådgivning – gerne fra et bureau
  • Har solid erfaring med LinkedIn Campaign Manager og Meta Ads Manager
  • Har erfaring med eller kendskab til Google Ads
  • Har god forståelse for data og analyseværktøjer som GA4 og Piwik PRO
  • Er nysgerrig på nye kanaler som ChatGPT Ads og andre nye platforme
  • Trives i krydsfeltet mellem rådgivning og hands-on eksekvering
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse kampagneopsætninger

Du tager ejerskab, følger dine kampagner til dørs og trives i tæt dialog med både kolleger og kunder.

Hvorfor Klausen og Partners?

Vi er et full-service B2B-bureau, der bygger bro mellem marketing og salg. Vi tror på, at marketing skal skabe reel forretningsværdi – og det kræver skarpe hoveder, tæt samarbejde og mod til at udfordre.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt Performance-team med 10 specialister, der brænder for digital performance og for at gøre hinanden bedre. Vi holder til i store, lyse lokaler på Islands Brygge med udsigt over havnen, egen kok og god stemning. Samtidig får du mere end 20 dygtige og ambitiøse kolleger, der er lige så passionerede for B2B som dig.

Interesseret?

Hvis du kan genkende dig selv i rollen, glæder vi os til at høre fra dig. Søg stillingen via ansøgningslinket – eller kontakt HR-konsulent Simon Maaløe Jespersen på smj@pentia.dk.

Skills

See also

Marketing jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available