Plantorama A/S Tilst - Salgsleder til vores haveafdeling, Plantorama Tilst
Plantorama A/S Tilst - Salgsleder til vores haveafdeling, Plantorama Tilst
Salgsleder til vores haveafdeling, Plantorama Tilst
Har du stor viden om planter, blik for den gode kundeoplevelse og lyst til at tage ansvar for, at afdelingen altid fremstår inspirerende og salgsklar? Og trives du i et havecenter fyldt med liv, sæsoner og fagligt stærke kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter som salgsleder til vores haveafdeling i Plantorama Tilst.
Du skaber gode kundeoplevelser
Et besøg i Plantorama er ikke kun en indkøbstur - det er en oplevelse fyldt med inspiration, liv og gode råd til både haven og hjemmet. I vores haveafdeling møder kunderne alt fra sæsonaktuelle planter og krukker til jord, gødning og faglig rådgivning om havens muligheder.
Som salgsleder spiller du en vigtig rolle i at skabe denne oplevelse. Med din viden, dit engagement og dit blik for den gode kundeservice er du med til at sikre, at kunderne får personlig og kompetent vejledning - uanset om de har grønne fingre i forvejen eller har brug for hjælp til at komme godt i gang.
Du bliver en del af et stærkt team med erfarne og gartneruddannede kolleger, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Sammen sørger I for, at haveafdelingen altid fremstår præsentabel, sæsonaktuel, salgsklar og fuld af idéer, som kunderne kan tage med hjem.
Du får en aktiv hverdag med ansvar og fart på
Som vores nye salgsleder får du et særligt ansvar for, at afdelingen fremstår salgsklar, inspirerende og præsentabel. Du er tæt på både kunder, varer og kolleger, og du bidrager til den daglige drift i tæt samarbejde med afdelingslederen.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
betjene og rådgive kunder med faglighed og god service i fokus
sikre, at afdelingen altid fremstår præsentabel, inspirerende og salgsklar
følge op på afdelingens nøgletal i samarbejde med afdelingslederen
arbejde med varepræsentation, placering og sæsonaktuelle udstillinger
pakke varer ud og bidrage til en god lagerstyring
samarbejde med kolleger på tværs af afdelingerne
bidrage til overblik og fremdrift i afdelingens daglige opgaver
En arbejdsplads, hvor du kan vokse
Hos Plantorama bliver du en del af en familieejet virksomhed i udvikling, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde er vigtige værdier. Vi tror på, at gode kundeoplevelser starter med dygtige medarbejdere, der trives og får mulighed for at udvikle sig.
Vi tilbyder blandt andet:
en aktiv og varieret hverdag i et levende havecenter
gode kolleger med stærk faglighed
ansvar i hverdagen og mulighed for faglig udvikling
videreuddannelse
pension
sundhedsordning
Hvem er du?
Du har solid viden om planter og ved, hvordan de skal passes og plejes. Samtidig trives du i en hverdag, hvor tempoet skifter med sæsonerne, og hvor opgaverne løses bedst i fællesskab.
Du er arbejdsom, serviceminded og har lyst til at tage ansvar for, at afdelingen står skarpt - både for kunderne og for det daglige salg.
Vi forestiller os, at du:
har erfaring fra butik, havecenter eller en lignende stilling
er uddannet væksthusgartner eller har en anden relevant baggrund
kan arbejde selvstændigt og skabe overblik, også når der er travlt
har blik for, hvordan en flot og præsentabel afdeling skal se ud
forstår, hvordan varer placeres, så de inspirerer og skaber salg
er fleksibel og kan arbejde i weekender
brænder for at give kunderne en god oplevelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart 1. september eller snarest derefter.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning via linket her på siden, og fortæl os, hvem du er, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Plantorama Tilst.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Printvenlig version
Send ansøgning
Del på:
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
29-07-2026
Tiltrædelse:
Efter aftale
Arbejdssted:
Tilst
Hjemmeside:
http://www.plantorama.dk
Adresse:
Anelystparken 50 8381 Tilst
Plantorama A/S Tilst
En blomstrende arbejdsplads
Plantorama er Danmarks største dyre- og havecenterkæde, men vidste du, at det startede ud som et mindre familieforetagende tilbage i 1987? Siden da er Plantorama vokset med 16 centre og blevet udvidet med både dyreliv og boligliv, så vores kunder i dag finder alt til haven, boligen og kæledyrene under samme tag. I dag beskæftiger vi over 800 medarbejdere og tilbyder en dynamisk og inspirerende arbejdsplads med fokus på gode oplevelser og medarbejderudvikling. Vi stræber efter at skabe et miljø, hvor vores ansatte kan trives og udvikle sig gennem forskellige uddannelses- og karrieremuligheder.
Plantorama er en røgfri arbejdsplads pr. d. 01.01.2025.