Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Nellemann A/S

Praktikant til marketing og kommunikation

Posted Updated
Discussion

Er du nysgerrig på content, sociale medier, digital markedsføring, AI og web?

Har du lyst til at prøve kræfter med marketing i praksis i en hverdag med fart på, kreative idéer og mange forskellige typer opgaver?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Nellemann A/S søger vi en praktikant til vores marketingteam, som har lyst til at arbejde hands-on med content og kommunikation – men også få fingrene i websites, kampagner, data, digitale kundeoplevelser og meget mere.

Vi leder ikke efter én, der kan det hele fra dag ét. Vi leder efter én med nysgerrighed, god energi og lyst til at lære, prøve ting af og komme med egne idéer.

Hvem er vi?

Nellemann A/S er en detailvirksomhed med fokus på stærke brands, gode kundeoplevelser og moderne kommunikation – både fysisk og digitalt.

I marketing arbejder vi med alt fra content, sociale medier og websites til kampagner, events, e-mail marketing og digitale kundeoplevelser. Hverdagen er varieret, og der er ofte mange projekter i gang på samme tid.

Som praktikant bliver du en del af den daglige marketing og kommunikation. Du får mulighed for at arbejde med rigtige opgaver, få ansvar og prøve dine idéer af i praksis.

Hvad kommer du til at lave?

Dine opgaver afhænger selvfølgelig også af dine interesser og kompetencer. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig undervejs.

Du kan blandt andet komme til at arbejde med:

  • Produktion af content til vores platforme
  • Sociale medier
  • Foto og videoredigering
  • Kampagner og branding
  • Websiteindhold og løbende optimering
  • SEO og contentoptimering
  • E-mail marketing og nyhedsbreve
  • Analyse af trafik og performance
  • Kunderejser og digitale oplevelser
  • Events og arrangementer
  • AI-værktøjer til content, idéudvikling og workflows
  • Udvikling af nye idéer og kreative koncepter

Vi samarbejder samtidig med flere eksterne bureauer og kreative samarbejdspartnere, som du også vil få indsigt i og mulighed for at arbejde sammen med i løbet af praktikken.

Og vi håber, at du tør byde ind. Med idéer, spørgsmål og måske også udfordre os lidt på nye måder at gøre tingene på.

Hvem er du?

Måske studerer du marketing, kommunikation, digital konceptudvikling eller noget helt fjerde, der giver mening i rollen.

Måske er du mest til content, sociale medier og kreative idéer. Måske interesserer du dig mere for websites, SEO, data, performance eller AI.

Du behøver ikke have besluttet dig for, hvilken retning du vil gå endnu. Praktikken skal også være en mulighed for at finde ud af, hvad du synes er sjovest og gerne vil blive endnu bedre til.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Er nysgerrig og har lyst til at lære
  • Har interesse for content og digital kommunikation
  • Tager initiativ og gerne vil prøve ting af
  • Har en kreativ tilgang til opgaver
  • Har god energi og lyst til at være en del af teamet
  • Tør komme med dine egne idéer og input

Det er et plus, men bestemt ikke et krav, hvis du allerede har arbejdet lidt med fx Canva, Adobe, Meta, WordPress, SEO, Google Analytics eller lignende.

Hvad får du hos os?

  • En praktikplads med stor variation og masser af læring
  • Hands-on erfaring med marketing, content og kommunikation
  • Ansvar og mulighed for at arbejde med rigtige projekter
  • Sparring og plads til dine egne idéer
  • En hverdag med både kreative og digitale opgaver
  • Indblik i samarbejdet med eksterne bureauer og samarbejdspartnere
  • Mulighed for at udvikle dig inden for de områder, du synes er mest spændende

Vi tror på, at de bedste praktikforløb skabes sammen. Derfor former vi også praktikken efter dine interesser, kompetencer og mål.

Du skal ikke bare kigge med fra sidelinjen. Du bliver en del af hverdagen, får ansvar og mulighed for at prøve ting af i praksis.

Praktisk

Vi søger en praktikant med opstart i januar/februar 2027. Den konkrete praktikperiode aftales i forhold til dit studie og praktikforløb.

Vi begynder at læse ansøgninger i uge 45 og forventer at invitere de første kandidater til samtale i uge 46.

Har vi fanget din interesse?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Og du behøver ikke sende os den klassiske, gammeldags ansøgning. Vi er meget mere interesserede i at lære dig at kende.

Fortæl os, hvem du er, hvad der interesserer dig, og hvad du håber at få mulighed for at prøve kræfter med under din praktik. Har du lavet noget, du er særligt stolt af – stort eller småt – må du også meget gerne vise os det.

Send dit CV sammen med et par ord om dig selv, så tager vi den derfra.

Vi glæder os til at høre fra dig

Skills

Apply

See also

Marketing jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.