freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Product Manager

Open 53d

Vær med til at give børn en stærkere stemme i udviklingen af fremtidens hjælpemidler.

Vil du bruge din kliniske erfaring til at udvikle hjælpemidler, der gør en reel forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser?

Hos R82 får du en central rolle, hvor du sikrer, at børns behov, funktion og deltagelse omsættes til konkrete produkter – og hvor du er med til at løfte både klinisk kvalitet, undervisning og produktudvikling i en global organisation.

Om rollen

Som Clinical Product Manager bliver du en del af et styrket setup i Product Management & Marketing, hvor du arbejder tæt sammen med både udvikling, salg og marketing.

Din vigtigste opgave er at være børnenes og de kliniske brugeres stemme i vores produkter – fra idé til anvendelse i praksis.

Du får ansvar for udvalgte produktkategorier (bl.a. seating, mobility og activity), hvor du arbejder med:

  • At bringe klinisk viden og brugerperspektiv ind i produktudviklingen

  • At sikre, at vores produkter lever op til funktionelle, kliniske og brugsmæssige behov

  • At udvikle og formidle klinisk dokumentation og produktforståelse

  • At planlægge og gennemføre produkttræning og undervisning internt og eksternt

  • At identificere behov og forbedringsmuligheder i tæt dialog med brugere og marked

Du arbejder tæt sammen med de kommercielle Product Managers, som driver salgs- og markedsaktiviteter – mens dit fokus er den kliniske kvalitet, anvendelighed og værdiskabelse for brugerne.

Derfor er rollen interessant

  • Du får mulighed for at bruge din kliniske faglighed i en ny og mere udviklingsorienteret rolle

  • Du er med til at sikre, at børns behov og perspektiver bliver omsat til konkrete løsninger

  • Du arbejder i spændingsfeltet mellem klinik, innovation og praksis

  • Du får en central rolle i undervisning og kompetenceopbygning omkring produkterne

  • Du bliver en del af en global organisation, hvor dine løsninger anvendes bredt

Din profil

Du har en sundhedsfaglig baggrund – fx som fysioterapeut eller ergoterapeut – eller tilsvarende erfaring med børn, unge eller borgere med fysiske funktionsnedsættelser.

Det vigtigste er, at du:

  • Har en stærk forståelse for funktion, positionering og brugerbehov

  • Kan bringe klinisk indsigt i spil i udvikling af løsninger

  • Trives med at formidle og undervise

  • Har interesse for hjælpemidler og produktudvikling

  • Kan samarbejde på tværs af fagligheder og organisationer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med hjælpemidler eller pædiatri – men ikke et krav.

Om R82

R82, en del af Etac Group udvikler hjælpemidler, der gør det muligt for børn og unge med funktionsnedsættelser at deltage aktivt i hverdagen.

Vi arbejder målrettet med at kombinere klinisk indsigt, brugernes behov og stærk produktudvikling – med ét klart formål: at styrke livskvalitet, funktion og selvstændighed.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available