Production Manager
Virksomheden er beliggende i Nordjylland og beskæftiger sig med svineproduktion.
Der er 25 ansatte og 20.000 svin.
Har du solid erfaring med produktionsansvar, og motiveres du af at skabe resultater gennem andre? Kan du sikre en stabil og effektiv hverdag i produktionen, samtidig med at du skaber mere struktur og udvikler organisationen? Og trives du i en rolle, hvor tydelig ledelse, den daglige drift og løbende forbedringer er i fokus? Så er du måske den Production Manager, vi søger til en veletableret industriel virksomhed lokaliseret i Midtjylland.
Skab struktur og udvikling i produktionen
Med reference til CEO får du som Production Manager det overordnede ansvar for den daglige produktion og bliver en del af virksomhedens ledergruppe. Du får en central rolle i at løfte området med fokus på struktur, samarbejde og løbende forbedringer. En væsentlig del af opgaven bliver at opbygge og udvikle en stærk teamledergruppe med tydelige roller, ansvar og forventninger. Samtidig skal du skabe mere systematik omkring bemanding, skiftehold, overleveringer og arbejdsgange og følge op på, at beslutninger bliver omsat til handling. Du skal også være med til at skabe en mere ensartet og mindre personafhængig drift med tydelige standarder og ansvar. Derudover får du en vigtig rolle i at løfte kvalitets- og sikkerhedsniveauet og sikre, at retningslinjer bliver omsat til konkret adfærd i hverdagen. Du skal drive løbende forbedringer og følge produktionen tæt gennem KPI’er og konkrete handlingsplaner. Du bliver en synlig leder tæt på driften og skal samtidig kunne løfte blikket og arbejde med den mere langsigtede retning. Det bliver samtidig din opgave at skabe mere tydelighed i en organisation, der allerede er præget af høj handlekraft og en stærk evne til at finde løsninger. Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Lede og udvikle teamlederne og produktionsorganisationen
- Sikre høj leveringsevne, produktivitet, kvalitet og sikkerhed
- Etablere tydelige arbejdsgange og systematisk opfølgning
- Drive løbende forbedringer og organisatoriske forandringer
- Sikre en effektiv og sammenhængende drift på tværs af skiftehold
Du tilbydes en central stilling med stor indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling. Det er en rolle, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på organisation, kultur og ledelsesstruktur og samtidig arbejde tæt sammen med den øvrige ledelse om virksomhedens udvikling og resultater.
Erfaren og handlekraftig produktionsleder
Du har en relevant teknisk eller produktionsorienteret uddannelse, f.eks. som maskinmester eller tilsvarende. Hertil kommer solid erfaring med ansvar for en industriel produktionsenhed, gerne gennem teamledere eller mellemledere. Erfaring med skifteholdsdrift, bemandingsstyring og systematisk opfølgning på KPI’er er relevant, ligesom en god forståelse for kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed er vigtigt i rollen. Erfaring med Lean, ERP-baseret produktionsstyring eller anden datadrevet styring er en fordel. Som leder er du tydelig, synlig og nærværende. Du skaber resultater gennem medarbejdere frem for selv at løse alle udfordringer og har erfaring med at udvikle teamledere og skabe ejerskab i organisationen. En struktureret og vedholdende tilgang gør dig i stand til at følge beslutninger og initiativer til dørs. Samtidig kan du skabe opbakning til forandringer, stille tydelige krav og fastholde aftaler, arbejdsgange og standarder. Du er samarbejdsorienteret og relationsstærk, men har også modet til at træffe beslutninger og stå fast, når det er nødvendigt. Erfaring med medarbejdere med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde er en fordel, ligesom du kommunikerer sikkert på dansk og engelsk.
Send dit cv
Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive. Da rekrutteringsprocessen er fortrolig, kan vi på nuværende tidspunkt ikke oplyse virksomhedens navn eller dele yderligere detaljer uden en underskrevet fortrolighedserklæring (NDA). Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.